Fyens Væddeløbsbane

Mobile navigation
Armani S - Preben Kjærsgaard.Foto: Ole Hindby.

Armani S i DM for 5-årige

Armani S
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
10. september 2017 15:00

Efter en mindre sygdomsperiode med virus vender Armani S nu tilbage til løbene. Det sker i Aarhus, som i aften er væreten for "Danske Mesterskab for 5-årige hingest og vallakker". Preben Kjærsgaard tror dog ikke på vinderchance og udtaler følgende: 

- Han har haft lidt virus, men har arbejdet godt. Alligevel er der to-tre heste, den ikke kan slå, så det bliver en præmie, og det er vi også tilfreds med. Førhen kunne hesten kun gå i Århus, men nu går den på alle baner. I bedste fald en triochance.


Kjærsgaard har også Pioneer F H med i søndagens hurtigløb, men har med spor 7 trukket nitten. Heller ikke her tror træneren på vinderchance:

- Vi fik et møgspor, så det bliver ned bagved fra start. Hesten kan godt tage spids, men så koster det for meget. Chancerne afhænger af, hvordan løbet bliver kørt. Hesten er ikke ret god højre rundt, og jeg sætter ikke næsen så højt. En lille triochance

Også Ole Bender tager turen til Aarhus. Det er med Check It Out, der gik pænt som tredje sidst. Om chancerne siger Bender: 

- Han gik lidt for hårdt på i ryg senest. Derfor kørte jeg lidt for tidligt, således at speeden blev lidt for lang, men hesten holdt godt ved. Jeg håber, at den holder sig mere rolig denne gang, og så synes jeg, han er en god triochance


Endelig har Frantz Praëm Chilli T til start i et 3-års hoppeløb med årgangens dronning CD, og så tager amatørtræner Søren Bønneland også turen til Aarhus med Terminator, som før Birger Jørgensen i sulkyen.

Danske Spil Logo