Bongos Corner 1

Vi har kigget lidt på historien omkring, hvorfor vi på fredag kan opleve endnu et spændende Sprintermesterskab på Fyens Væddeløbsbane. Selve opstarten af dette løb går faktisk helt tilbage til 1948, da man i København havde to travbaner, og det var udover Charlottenlund også Amager Travbane i Tårnby, hvor man havde kørt løb siden 1922, men den bane var underlagt det faktum og store konkurrence moment, at alle de store og klassiske løb i Danmark blev afviklet på Lunden, og de ville derfor gerne selv ville have nogle store årgangsløb, som attraktion for deres store trav publikum.

I 1948 indførte man så A. T.s Mesterskab for alle tre klassiske årgange, og hos de fireårige var distancen i den første udgave på 2700 meter, hvor den første vinder i øvrigt blev den fynske hesteejer Mr. Aral’s (J. Larsen Rasmussen) Jøkel, der blev kørt af træner N. J. Koster i tiden 1,28,8.

I 1950 ændrede man distancen til derbyets 3000 meter, hvilket dog ikke rigtig blev den store succes, da det ikke lå ret langt efter selve derbyet og to gange 3000 meter, på så kort tid, var man ikke rigtig klar til at byde de fireårige heste, og i 1955 ændrede man så proportionerne om til et Heat-løb over 1600 meter. Den første udgave blev vundet af Stald Italy's Rex Junior (der på det tidspunkt var kendt som den farligste og mest ondskabsfulde hest på hele stald-terrænet), der for Kurt Køppen løb de 1600 meter efter så fornem en tid som 1,20,2. Løbets første heat blev vundet af herlige Ruder Konge kørt af Hans Hansen efter 1,21,2, men da det afgørende heat blev kørt mellem de to heste, fejlede Ruder Konge, og Rex Junior kunne slutsejre efter 1,23,5 og dermed var det første top fireårs sprinterløb afviklet her i landet, og det blev efterfølgende til utrolig mange spændende opgør, hvor både trænere og hesteejerne støttede godt op om løbene.

Det her med et sprinterløb for derbyårgangen faldt virkelig i god jord, og man var jo begyndt at ”skule” mere og mere til Amerika, hvor alle løbene jo netop blev afviklet over de 1609 meter, hvilket gav nogle meget tempofyldte travløb.

Disse løb fortsatte mere eller mindre, indtil Amager Travbane måtte lukke, men heldigvis blev tråden og ideen taget op igen i 1981, hvor Billundbanen ti år efter deres åbning afviklede deres første – Sprintermesteren – og løbet blev vundet af Danny Pitt, kørt af Niels Larsen i tiden 1.19,1 over de 1600 meter. Desværre skulle historien åbenbart gentage sig, da Billundbanen blev lukket i 2021, og derfor kan vi på fredag opleve løbet for tredje gang her i Odense, da vi jo adopterede løbet fra Billund, og der er ingen tvivl om, at vi har en kæmpe oplevelse foran os.

Vi vil gerne slutte denne beretning med en stor fynsk triumf i netop dette løb, og det var tilbage i 1960, på Amagerbanen, hvor den utrolig gode 1956 B-Årgang skulle afvikle deres store Heat-løb, og den store favorit var her den Mark Ingdam trænede og kørte Bambino, der tidligere havde vundet både kriteriet og derbyet og var årgangens absolutte bedste hest.

Den kendte fynske travsportsmand og hesteejer, tæppe-grosserer P. Rye Jørgensen havde allerede i 1959 haft den utrolig store glæde at vinde Dansk Trav Derby med Aprilsnar, der var trænet her på banen af Andy Kierstein, men var kørt i løbet af træner Leif Nielsen, og samme træner havde i 1960 en ny spændende hest fra P. Rye Jørgensen med navnet Basta Hanover, der var en massiv stor flot rød hingst.

Basta Hanover var en hest, som man ikke rigtig hørte så meget til på Fyn i de første sæsoner, hvor Fyens Væddeløbsbane i øvrigt havde en anden rød hingst med stort talent i – Bonde – der var trænet og kørt af tidligere championtræner Henning Jacobsen, men i fireårssæsonen dukkede Basta Hanover op i København efter at have vundet et par løb i Odense, og den udviste et kæmpetalent, hvor den bl. a. vandt Amagers Stayerløb over 3600 meter (hvilket var datidens længste travløb) som fireårig og efterfølgende blev det til en femteplads i selve derbyet, men dette var kun starten på en meget flot karriere.

Den var opdrættet af Iver H. Iversen i Hørsholm og ud af importerne Lance Hanover (Spencer Scott) & Charon Arleen (True Volo) og dermed var den hel broder til en rigtig smart hest i Absolut Hanover, der vandt en hel del løb for Knud Hansen. Basta Hanover var som tidligere en stor massiv hest med en kolossal udstråling, og han var en af disse heste, der var klart bedre på Amagerbanen, hvor dens træner Leif Nielsen i øvrigt altid havde stald, og jeg mener faktisk, at hesten aldrig er blevet slået på Amager, når den havde fået spidsen, for de kom simpelthen aldrig forbi ham.

Da man nåede frem til det store Heat-løb, spåede man ikke Basta Hanover mange chancer, da den jo åbenbart var en typisk stayer, og næppe havde så meget hurtighed i kroppen, og derfor mente man ikke, at den havde nogen stor chance, men!

Derbyprøve og derbyvinderen måtte blive favoritten i mesterskabet, men det gik ikke, dels fordi Bambino havde haft en hård sæson, og dels fordi Basta Hanover bare viste at have sprinter såvel som stayeregenskaber og var en undervurderet hest.

Første heat af mesterskabet viste – dengang - helt fænomenale tider og med 1,18,9 tangerede vinderen Basta Hanover og anden hesten Bambino, den tidligere fireårs-hingste-rekord fra 1958, som Ursus the Great satte med 1,19,8.  Hvis man kigger lidt på opløbskampen i dette heat, kan man ”skimte” lidt af de taktiske evner, som Mark Ingdam kørte løb med, og han havde jo forsøgt at komme til spids, trods et dårligt startspor. Man havde ingen chance for at komme forbi den røde hingst i spidsen, og derfor angreb han i opløbet, langt ude i banen, i det håb om ikke at tænde den store kampvilje i Basta Hanover, men alt var forgæves.

Leif Nielsen sparede Basta Hanover i det andet heat, hvor han med et dårligt startspor aldrig ville have kunnet ramt spidsen, og man var klar til et fantastisk tredje heat!

Atter her forsøgte Bambino fra spor to at tage føringen fra den indvendig startende Basta Hanover, og der blev kørt utrolig stærkt ned forbi publikum, men atter måtte Bambino trække sig, og dermed var det afgjort, og i opløbet gav Bambino op overfor overmagten, og Leif Nielsen vandt med Basta Hanover let den afgørende sejr på den fine tid af 1,19,9. Tiderne i dette løb var en klar forbedring fra tidligere års løb, så det store kyndige publikum havde virkelig fået en oplevelse for pengene, og dem der var så heldig at se dette løb, har aldrig glemt det.

Til historien skal det også nævnes, at den sejrende kusk Leif Nielsen, der udover at være en af sportens bedste kuske også var lidt af en ekvilibrist, og det var overhovedet ikke de amerikanske kuske i de nye yankee-vogne, der opfandt den liggende stilling i finish kørslen, for den brugte Leif Nielsen allerede i halvtredserne, og publikum simpelthen elskede det, og det skarpe øje vil også notere sig, at Leif Nielsen sidder med sin hue i hånden (dette var, før styrthjelmene blev indført), for ellers havde han tabt den under sin meget bagud liggende finish kørsel.

Med til historien hører også de dygtige staldfolk, der var tilbage i tiden, og på billedet er det Willy Harder, der giver Basta Hanover laurbærkrans på, og han var selv tidligere træner i København og var en utrolig dygtig hestemand.

Efter nogle år mere i København virkede det som om Basta Hanover havde haft et hårdt program, hvilket betød problemer med benene, og den forsvandt noget eller meget ud af billedet, hvor man så ikke meget til den i København, og den gik atter tilbage til Fyn, hvor den startede på Fyns Væddeløbsbane i billige handicaps og startede ved enkelte lejligheder i København med Andy Kierstein i sulkyen, men den kom som tiårig imidlertid tilbage til Leif Nielsen, og hingsten fik et utrolig flot - come back - der begyndte, da den vandt Amager Travselskabs Åbningsløb.

Hesten var tilbage som bedre end nogensinde før og var nærmest sikker på at blive udtaget som en af de tre danske deltagere til Skandinavisk mesterskab dette år, men desværre kunne man pludselig i dagspressen senere læse – en onsdag morgen – at den 10-årige hurtigtraver Basta Hanover var død efter et kolikanfald på Amager Travbane. Basta Hanover var på dette tidspunkt en af sportens bedste heste, hvor den med syv sejre havde haft en stor sæson. Den startede kun på Amager Travbane, idet Charlottenlundbanen nok var for hård for dens svage ben.

En meget stor hest havde forladt os alt for tidligt, og den gik desværre alt for hurtigt i glemmebogen, men havde man bare set denne hest en enkelt gang, fra sin bedste side, ja så ville han for altid stå klart på nethinden.

Her til slut – for de opdrætter-interesserede – er det værd at bemærke, at Basta Hanover’s far Lance Hanover, ligeledes blev morfar til det norske fænomen og Elite-Lopp’s vinder Rex Rodney, samt danske klassiske vindere: Chianti Pitt, Florican Dirt, Max Hanover og Ronson R. Moderen Charon Arleen var meget aktiv i den danske avl og var bl.a. tipoldemor til Granit Bangsbo.

Basta Hanover er blot en af de utrolig mange gode heste, der igennem tiderne er blevet tilkørt og har startet deres karriere her på Fyens Væddeløbsbane, inden de sidenhen begejstrede det store danske trav-publikum.