1960 - DET STORE JUBELÅR PÅ FYENS VÆDDELØBSBANE!
Søndag den 2. juni 1935 blev de første trav- og galopløb kørt og redet på Fyens Væddeløbsbane (FV), efter at der i 1934 var dannet en væddeløbsforening, hvis første formand var nu afdøde oberstløjtnant Carl Th. Sørensen, en dygtig og jovial mand, til vis minde der nu hvert år køres et løb for toåringer på FV. Hesteejerne deltes i Fyns Galopklub og Fyens Travklub, og ritmester Clauson Kaas og den elskelige Charlottenlund-sekretær, senere generalsekretær Helge Marks-Jørgensen gav i starten råd og dåd.
Der har gennem årene, som på alle andre væddeløbsbaner været tider, hvor det gik op, og tider, hvor det gik ned, men det er dog lykkedes at komme frelst gennem tiderne, og i de senere år er det gået Fyens Væddeløbsbane godt. Man har vel ikke kunnet modernisere noget af større betydning siden starten, men man har dog fulgt med landets øvrige væddeløbsbaner, og det store ønske, et elektrisk lysanlæg, lader sig måske realisere i de nærmeste kommende år.
Fra 1949 til 1955 havde Fyens Væddeløbsbane den ære at arrangere det klassiske galopløb Dansk St. Leger, og man har haft store galopløb som Fionette-handicap. I dag har man den ære at kunne udskrive et Galopamatørernes Ærespræmieløb om Hds. Majestæt Dronning Ingrids Ærespræmie, og mange gange har Dronningen selv overværet løbet og overrakt sin præmie til den vindende amatør.
Travsporten er den dominerende på Fyn, som andre steder i landet med sit store opdræt, og fra Fyn er kommet kriteriums vinderne Frances the Great og Jarl Hanover, og danske derbyvindere som Dixie Star, Garant, Jolly og Aprilsnar. Andre store hestenavne er Tagfat, Moster og Centa the Great.
Banen markerer sit jubilæum på forskellige måder, bl. a. ved udsendelsen af et jubilæumsskrift på 128 sider, hvor kendte navne i dansk hestesport opridser den fynske væddeløbshistorie. Men vigtigst er det, at Fyens Væddeløbsbane har kunnet sammensætte to store jubilæumsdage, en for hver sportsgren.
25 års jubilæumssæsonen på Fyens Væddeløbsbane gav mange gode minder, hvor de mange laurbærkranse, banen har overrakt i årene frem til jubelåret, er ved at være visnet væk, men i frisk erindring står stadig de mange gode løb og heste, der var med til at præge sporten i de første 25-år her på Fyens Væddeløbsbane.
Men lad os gennemgå jubilæumsåret 1960, hvor der virkelig blev leveret topsport på travbanen, men allerede her var det gået lidt ned af bakke for galopsporten, og i denne sæson måtte man bl.a aflyse Skandinavisk Amatør Grand Prix, på grund af for få anmeldelser, og på dette tidspunkt var der ikke en professionel træner på banen.
Den store jubilæumsdag blev banens største dag i mange år, da travets jubilæumsløb blev kørt den 19. juni. Der var udenbys deltagelse i de fleste af de ni travløb. Man glædede sig bl.a. over, at samtlige landsdeles baner var repræsenteret i jubilæums- løbet, et points-løb i to afdelinger. Fra hovedstaden mødte Aconto, Rekrut, Vestjyden, Styrmand Junior og Vitus, mens Jylland deltog med Rex Kignæs og Poker. Fra Oslo mødte Taurin, og de to fynske deltagere var Ruth Britton og Pax the Great. Det er vel værd at bemærke, at man ikke så nogen deltagelse fra Jydsk Væddeløbsbane til dette store jubilæumsløb.
Den samlede vinder blev klart den af dansk travsports nu afdøde grand old man, grosserer W. H. Møllers Aconto med Mark Ingdam, efter sejr i begge afdelinger. På 1600 meter vandt Aconto i tiden 24,3 foran Rex Kignæs med Aalborg-amatøren P. Nøhr og Rekrut, kørt af jockey Kaj Rasmussen. Over 2100 meter var Aconto atter urørlig og vandt i 27,1, mens Vitus (Jens Jensen) og Poker (K. Laursen, Skive) tog de følgende pladser denne gang. I den samlede opgørelse om de mange penge vandt Aconto sikkert foran Poker, Rekrut og Rex Kignæs.
Aconto havde været på Fyn allerede året før, hvor der skulle være en derbyrevanche imellem den og Aprilsnar, hvilket dog udviklede sig lidt katastrofalt taktisk, da de to københavner-heste passede så meget på hinanden undervejs, at de til sidst aldrig nåede at fange den gode hoppe Alema Tilt, der vandt med en vis Karl Laursen i vognen.
På jubilæumsdagen omsattes kr. 138.215,- eller det største i mange år på Fyn. Ved en fest om aftenen samledes fynske travfolk med gæster fra det øvrige land, og der blev den fynske travsport givet mange smukke ord til del.
En anden herlig oplevelse var Mesterskab for Fyn, et heatløb, der kørtes 28. juli. Den fynske Ruth Britton med Henning Jacobsen vandt i 23,1 første heat, fulgt Mark Ingdam med Aconto, som vandt begge afdelinger af Fyens Væddeløbsbanes jubilæumsløb og Skive-hesten Tobias (K. Laursen) og Aalborgs Rex Kignæs (Poul Nøhr). I anden afdeling var Rex Kignæs kneben vinder i 23,1 foran Umbardio (A. Kier- stein) og Tornerose (Rud. Jensen). Så kørte Rex Kignæs og Ruth Britton ud i ensom majestæt til tredje heat, og det vandt Rex Kignæs sikkert foran den fynske hurtigtraver Tornerose, som blev tredje i den samlede opgørelse.
Man hvilede bestemt ikke på laurbærrene, men fortsatte succes'en den 11. september med et >>3- og 4-årings eliteløb<< over 2160 meter. Derbyvinderen Bambino med Mark Ingdam startede fra 2100 meter som storfavorit. Den fynske treåring Cato the Great med Helmuth Rasmussen satte imidlertid Bambino på hårdt arbejde. Cato the Great, der startede fra 2060 meter, førte til langt ind i opløbet, hvor Ingdam måtte sætte et drabeligt fremstød ind med Bambino, før sejren var hjemme. Bambino vandt knebent i tiden 23,1 mod Cato the Greats 24,7. Aarhus-hesten Bacon med Preben Munch var tredje i 23,7.
På disse tre festlige dage lykkedes det at få et stort publikum på banen, men ellers har det ofte knebet med tilstrømningen. Omsætningen ventes at blive noget lignende som året før, ca. 3 mill. kroner, når sæsonen er slut nytårsdag. Der var intet at sige til, at banens ledelse spekulerer sig grå hår i hovedet over, hvad årsagen til stagnationen på den fynske travsport kunne være.
Sportslige begivenheder ud over de allerede nævnte har det ikke skortet på bl. a. fordi man i næsten alle aldersklasser af heste har en jævnbyrdig bestand i staldene. Man kan især glæde sig over at have fået bredde i treåringsbestanden, der tegner langt bedre end i mange år.
Som en stjerne over alle andre heste på banen funkler den dejlige treårige hingst Cato the Great (Nelson the Great-Mirella), som med Helmuth Rasmussen i sulkyen sejrede syv gange i 10 starter og endvidere fik to andenpladser og en tredjeplads. Det gav i alt kr. 8000,- og Cato the Greats bedste tid i år blev 24,7. Den forsøgte sig i Charlottenlund en enkelt gang uden held, tilsyneladende absolut modstander af venstrekørsel. Men måske lurer der et derbyhåb på Fyn i 1961 i denne hest.
En stor skuffelse var derimod 1959's mest lovende toåring i hele landet Centa the Great. Den var slet ikke sig selv i år og startede kun to gange. Den sejrede i Distanceprøven over 2500 meter den 6. juni uden særlig konkurrence og i den svage tid 29,3. Siden har Centa the Great været til undersøgelse på Landbohøjskolen, hvor man erklærede den store hoppe for rask. Dens svaghed skyldtes tilsyneladende vokseværk, og den skulle vende frygtelig tilbage i 1961.
En god erstatning for Centa the Great havde champion træner Henning Jacobsen i Casper Nelson (Nelson the Great -Ibelone Valty), som i 10 starter vandt seks sejre og to andenpladser samt 5250 kr. Dens bedste rekord, 26,7, blev sat over 2100 meter.
Værd at nævne blandt treåringerne er også Cæsar Tilt (Nelson the Great- Hetty Tilt). Rudolf Jensen startede den 14 gange og erobrede fem sejre og seks andenpladser. Cæsar Tilt fik rekord 29,1 og tjente kr. 4780,-
Af toåringsløb blev der kun kørt fem, og det skyldtes bl.a., at udenbys hesteejere hurtigt fik kik på de fynske ungheste. Diana Spencer (Lloyd Hanover- Novice) sejrede for Helmuth Rasmussen i årets to første toåringsløb, inden den gik til København, hvor den senere vandt Dansk Opdrætningsløb. Hendes rekord i Odense blev 28,1. Drezig (Prince Castle-Senta) vandt ikke løb, men det blev til tre andenpladser i fem starter, hvorved den tjente kr. 1250,- Hertil kommer kr. 1550,- tjent i København. Dens rekord er 27,4.
Diamond Frisco (Ax Frisco - Igen) vandt et enkelt løb og tjente kr. 1375,-, inden den blev solgt til København, og nåede rekord 28,8. Don Albert (Joe's Pride-Konja), der senere blev nummer to i Dansk Trav Derby var københavnskejet og vandt i Charlottenlund et enkelt løb som toåring, mens den i fire starter i Odense sejrede to gange og tjente kr. 1650,- Dens rekord er 28,5. Endelig kan nævnes Dorthe Domas (Joe's Pride-Jenna), der nåede rekord 29,0 og tjente kr. 1350,- , bl. a. ved én sejr.
Som man kan se, gjorde den fynske beskeler Nelson the Greats afkom gjort sig stærkt gældende i de yngre årgange på banen.
Blandt de lidt ældre årgange har der været mest grund til at glæde sig over heste som Asa Thor og Anny. Asa Thor har i år vundet kr. 4900,- og har rekord 24,8 efter to sejre og fem andenpladser i 18 starter. Anny har rekord 25,6, tjente kr. 4675 i 18 starter, deraf fire sejre. I hurtigklassen har Ruth Britton atter været banens hurtigste med rekordforbedring til 22,1. I 15 starter har den seje hoppe tjent kr. 5500,-, bl. a. ved tre sejre. Spitfire har startet 25 gange og vundet seks sejre. Ellers er der kun grund til klage over den fynske hurtigklasse, som dels er ret beskeden i omfang, dels helt mangler ny tilgang. Årsagen er ligetil: København ligger ikke langt borte, og navnkundige fynske heste som Aprilsnar, Basta Hanover, Rekrut og Styrmand Junior ses sjældent i det fynske fædreland.
Lad mig i øvrigt fortælle en lidt ukendt historie om Aprilsnar, der på et tidspunkt var hos træner Leif Nielsen, der altid havde stald på Amager (Den stald lige før Smed Johns smedje) og en formiddag gik det grueligt galt, da den skulle have hovedlag på, hvor den rev sig løs og kom i kamp med den anden hest på staldgangen, Uffe Cathrineberg hvilket udviklede sig dramatisk, hvor Aprilsnar slog ud af den anden hest og ramte så uheldig, at denne brød benet og måtte aflives, hvilket samtidig er et bevis på, hvor hurtigt ulykken kan ske, når man har med heste at gøre! I øvrigt hænger en af Aprilsnars for-sko på væggen oppe i kontoret på Fyens Væddeløbsbane!
Indtil 20. november førte Helmuth Rasmussen i trænernes championats kamp, efter at han det meste af sæsonen havde været langt foran. De sidste to års champion, Henning Jacobsen, banens yngste træner, kom denne dag på højde med Helmuth Rasmussen. Begge havde da 19 sejre, men Henning Jacobsen havde 17 andenpladser mod Helmuth Rasmussens otte andenpladser.
Det tegner til en knivskarp kamp indtil sidste løbedag, 1. nytårsdag. Kaj Rasmussen synes umulig at indhente i jockey- championatskampen, mens en af banens amatørtrænere, Mogens Kristiansen, har ni sejre og lige så mange andenpladser. Jens Jensen fra Lestrup har 18 sejre og fem andenpladser, men deltager ikke i championatskampen.
Fyens Væddeløbsbane lå engang langt ude på landet. Nu er der snart bebygget rundt om banen, og det må snart være banens tur til at få gang i murskeerne. Tribune, restaurant, totalisatorboder m.v. er som ved banens start i 1935, og der er stadig højrekørsel. Bestyrelsen sysler med visse planer om ny tribune, venstrekørsel, moderne restaurant o. s. v., men riget fattes penge. Pengene skal komme fra publikum, men på Fyn hedder nationalsporten fodbold. Med tre hold i 1. division eller lige så mange som Kongens København har hestesporten en alt for hård konkurrent. Derfor står der også på ønskesedlen et lysanlæg, så man kan afvikle væddeløbene på andre tidspunkter, end når de fodboldglade fynboer flokkes på fodboldstadion. Når man samtidig kører med ret små præmiesummer i løbene, forstår man ledelsens hovedpine: Publikum ønsker bedre forhold. Hesteejerne ønsker større penge og disse to ønsker er vanskelige at forene. Lyder det bekendt?
Efter jubilæumssæsonens store løb er det nu hverdag igen, og måske vil noget vise sig, så Fyens Væddeløbsbane kan bevare sin stilling i publikums bevidsthed og helst avancere. Det er ikke nok at leve på fortiden og den kendsgerning, at banen er den provinsbane, som har leveret flest vindere til landets klassiske løb.