Bongos Corner 12

I de næste par artikler vil vi kigge lidt tilbage til 1960, hvor Fyens Væddeløbsbane kunne fejre jubilæum for de første 25 år, med flere forskellige artikler, og lad os starte med en artikel, der blev skrevet i det landsdækkende Væddeløbsbladet!

ODENSE TRAVBANE

Ti minutters kørsel fra Odense Banegård ad en fortræffelig vej, det sidste stykke med ensrettet færdsel, ligger den nye kombinerede trav- og galopbane ved Fruens Bøge på ejendommen Rikkesmindes Jorder. Terrænforholdene er de bedst mulige, idet banen er anlagt på mosegrund, der gennem dræning er tørlagt, og denne fjedrende, elastiske jordbund er jo ypperlig for de skrøbelige hesteben.

Udvendig ligger den 1800 m lange galopbane, og indvendig travbanen, der er 1000 m og har højrekørsel. Banelegemet er endnu temmelig tungt, men det er jo en gene, som kun tiden kan rette.

Tilskuerpladserne er store og skråner ideelt ned mod banen. De to »sporvogne«, der tidligere har stået som basarbygninger i Odense, og som nu er slået sammen til restauration, egner sig med deres mange vinduer glimrende til restaurationsbygning på en væddeløbsbane. Tribunen er meget stor og rummer tillige en lang række totalisator- og udbetalingsboder. Umiddelbart ved banen ligger fire store nye stalde, fuldt besat af trav- og galopheste, og desuden er mange heste udstationerede på gårdene omkring banen. Til de grundmurede stalde hører lejligheder til trænere og staldfolk.

De tre trænere, der har delt de forhåndenværende heste mellem sig, er alle tre kendte fra de københavnske baner, det er nemlig Rud. Jensen, Rud. Halberg og Poul Stripp.

Rud. Jensen har i øjeblikket de fleste heste, en 15- 16 stykker, deriblandt et par galopheste. De arbejder alle smukt og især Marks, Orfeus, Laurine, Puk II og West Coast er langt fremme.

Rud. Halbergs Stald er repræsenteret med 11 Heste, hvoraf navnlig Anna P., Nobile, Kai the Preacher og Niersperle viser fin Form.

Poul Stripp har 3 heste, hvoraf de 2: Ivan Worthy, der er godt gående, og Chilton jr. er gamle kendinge.

Grunden til, at denne unge, dygtige mand endnu ikke har flere heste i sin varetægt, er, at den stald, han skal benytte, først for ganske nylig er blevet færdig; den vil efter al sandsynlighed snart fyldes.

Alt i alt er der en 35-40 heste i fynsk eje i øjeblikket, og efter den interesse og købelyst, fynboerne hidtil har vist, vil bestanden snart forøges.

Et rygte vil vide, at der er projekteret en cykelbane indenfor travbanen, og hvis det er sandt, vil Fruens Bøge jo blive et eldorado for alle totalisatorspillere.

Skønt banen på sin første løbedag led af de sædvanlige børnesygdomme, blev dagen dog en smuk optakt til sæsonen, og navnlig sidste løb viste, med sin gode opløbskamp mellem Marks, Niersperle, Anna P. og flere andre, at de fynske amatører er dygtige og forstående hestesportsfolk.

Premierepublikummet var både stort og velvilligt interesseret, og efter alt at dømme tør man spå den nye bane en smuk fremtid.

I/S STALD FYN - EN STOR INSTITUTION PÅ FYENS VÆDDELØBSBANE!

Når Fyens Væddeløbsforening fejrer sit 25-års jubilæum, må man nævne de faktorer, der har været medvirkende til at befæste den solide stilling, Fyens Væddeløbsbane indtager blandt landets hestesportsbaner, og den popularitet, banen nyder blandt sit publikum.

En sådan faktor er Stald Fyn, der så at sige var med fra begyndelsen. Stifterne af interessentskabet, der byggede det store staldkompleks, var hestehandler Anton Andersen, slagtermester Marius Kierstein, hestehandler Martin Madsen, hestehandler Alfr. Andersen, smedemester Emil Mazanti, gdr. Viggo Larsen, hestehandler Karl Rasmussen, slagtermester Rud. Kierstein og gdr. Marius Møllegaard. De tre førstnævnte er døde, og de to sidstnævnte har trukket sig tilbage. For gdr. Møllegaards vedkommende har hans datter, fru gdr. Viggo Larsen, overtaget andelen, ligesom fru guldsmed Rasmussen har overtaget sin afdøde far, hestehandler Martin Madsens andel, således at I/S Stald Fyn i dag har syv indehavere.

Hestehandler Anton Andersen var staldens første formand indtil 1940, da han afløstes af Martin Madsen, men i årene 1945-48 var Anton Andersen atter formand. Staldens nuværende formand, gdr. Viggo Larsen, blev valgt i 1948. I ledelsen sidder desuden hestehandler Karl Rasmussen og smedemester Emil Mazanti.

Det var et bemærkelsesværdigt initiativ, de ni stiftere tog, da de besluttede at opføre den store stald. 16. december 1935 hejstes kransen på hovedstalden, der fik plads til 12 heste, og 1. februar 1936 kunne stalden tages i brug. Fra sæsonens start var kapaciteten dog fordoblet ved en udvidelse. Træner Rudolf Halberg blev ansat som træner. Senere udvidedes stalden, så den nu råder over plads til 40 heste, ligesom man havde sikret sig en så stor grund, at der blev plads til folde og parkeringsplads for staldens hesteejere.

Den store stald kom på mange måder til at præge de fynske travløb. Ikke alene var interessenterne habile amatørkuske, men de ofrede både tid og penge på at højne den fynske travsports standard. Det kan således nævnes, at Danmarks næststørste klassiske løb, Kriteriet, to gange er gået til heste fra Stald Fyn, nemlig Frances the Great og Jarl Hanover med henholdsvis Rud. Jensen og Erik Hansen i sulkyen. Også i dag er der klasseheste i stalden, bl. a. Bonde og Centa the Great hos Henning Jacobsen samt Anny hos Arvid Andersson.

De fleste af travtrænerne på Fyens Væddeløbsbane har eller har haft træningskvarter hos stald Fyn. Foruden Rud. Halberg, kom i 1937 Arvid Andersson. Hans afdeling blev senere overtaget af Helmuth Rasmussen, som beholdt den til 1943, da han købte sit nuværende træningskvarter. Dernæst rykkede Erik Hansen ind, indtil han i 1954 flyttede til Aalborg, hvorefter Arvid Andersson siden har haft træningskvarter i stalden.

I den sydlige afdeling af hovedstalden afløste Rud. Jensen i 1939 Rud. Halberg, og da Rud. Jensen i 1951 flyttede fra stalden, blev den overtaget af Steen Andersen, som beholdt den, indtil Henning Jacobsen begyndte som selvstændig træner i 1957.

I 1945 indrettedes træningskvarter i staldterrænets sydvestlige hjørne, og her residerede Jørgen Jacobsen indtil 1949, da Halberg atter kom til. Han blev der indtil 1958, hvorefter Erik Madsen begyndte som selvstændig træner i dette hjørne. I modsatte hjørne indrettedes i 1956-57 træningskvarter, som Steen Andersen siden overtog, så stalden nu har kvarter for fire trænere. De skiftende trænere har gennem årene alle udført et fortjenstfuldt arbejde, og der arbejdes nu som før med utrættelig energi på at få det bedst mulige resultat ud af hestematerialet.

I/S Stald Fyns nuværende ledelse arbejder også efter samme retningslinjer, som blev afstukket fra starten, ved at være medvirkende til at højne travsporten som helhed og give unghestene de bedst mulige betingelser for en god udvikling, til gavn for travsporten på Fyn.

Stald Fyn, der havde kontor på Sønder Boulevard, Odense, blev revet ned sidst i firserne!

Hos hestehandler Karl Rasmussen i Langeskov er der en lysestage, som er i brug praktisk taget hver dag. Det er ikke en af de mange fra den store samling af sølvtrofæer fra landets travbaner, men en stage lavet af en lidt slidt hestesko Olricks sidste for-sko, et minde om en hest, som blandt de mange, der har været Karl Rasmussens, har taget flest sejre hjem til Mr. Lang og Stald Dana, de to pseudonymer, som er velkendte på såvel Fyens Væddeløbsbane som landets øvrige baner, så velkendte, at der ikke sker noget ved at bryde princippet og fastslå, at det er Karl Rasmussen og hans søn Jørgen, der står bag disse to stalde.

Men Olrick er kun et af mange kendte navne fra denne fyns ældste travstald, en stald, som var kendt, år før Fyens Væddeløbsbane blev oprettet, og gennem hvilken der i årenes løb er gået så mange travere, at Karl Rasmussen ikke i dag har tal på dem, ja, han tør ikke en gang skønsmæssig anslå tallet. Selv har han nok kørt et halvt hundrede stykker, men endnu flere er skaffet til Fyn til andre hesteejere.

Det begyndte allerede i 1930, da træner Leth Olsen kørte Dillon Worthy til sejr i Midsommer Handicap på Amager, men på det tidspunkt havde Karl Rasmussen i lige ved en halv snes år fulgt interesseret med i travsporten. Han satte sig også hurtigt selv i sulkyen og blev nr. 2 på Amager, første gang han selv sad bag Dillon Worthy. Samtale med hestehandler Karl Rasmussen, Langeskov, der har skaffet så mange travere til Fyn, at han ikke har tal på dem.

Da Fyens Væddeløbsbane var en kendsgerning, stod Karl Rasmussen både for, med en del heste parat til selv at køre dem, og for at videresælge dem til nybagte hesteejere.

Han var naturligvis med fra allerførste færd, og med et navn, som Kai the Preacher snart skulle blive kendt, blev han nr. 2 i Åbningsløbet på Fyens Væddeløbsbane. Fra den tid huskes også navne som Max Vienna, Rico Belle, Quick Truxton og Niersperle. Med den sidstnævnte satte sønnen Jørgen i en ganske ung alder banerekord 1.27.9, dengang en fin præstation. Siden er det jo kommet til at gå hurtigere. I denne forbindelse må nævnes, at Jørgen Rasmussen den 1. september 1935 vandt banens eneste ridetravløb med Nobile.

Når han så tidligt fik taget på at omgås travere, skyldtes det et måske lidt usædvanligt, men åbenbart effektivt princip: Han fik de dårligste og vanskeligste heste at køre med, og det gav erfaring og rutine og parret med Jørgen Rasmussens legendariske ro gav det også resultater. I dag nærmer Jørgen Rasmussen sig de 150 sejre.

Men for at vende tilbage til de første år, så må også nævnes, at Karl Rasmussen havde en god støtte i træner Rudolf Halberg, som var hos ham i Langeskov den sidste vinter, inden Fyens Væddeløbsbane åbnede.

Fra de første år fulgte man det princip, at gik en hest ikke, som den skulle, blev den taget hjem for at komme til at gå på de østfynske veje, og at det gav resultater, foreligger der utallige eksempler på. Et af de mest talende er Bobbie, som Jørgen Rasmussen den 1. juni 1936 red de 20 kilometer fra Langeskov og ind til Fyens Væddeløbsbane, hvorefter parret vandt to løb på en dag!

Eller mælkehesten Monkie, som i 5-6 år havde gået for mælkevogn for så at blive byttet med Sparto. Derefter vandt den flere løb én gang endog særdeles overlegent.

Efter pionerårene kom den store Orlick, der sluttede sin karriere med sejr nr. 40 kørt af Karl Rasmussen, og Nike, vel den bedste, vi nogen sinde har haft, siger Karl Rasmussen selv. Midt i sin sidste sæson vandt den syv løb, heraf seks på stribe, og den satte ny rekord i sit sidste løb. Den følgende torsdag var den ude i langsomt arbejde og faldt så pludselig død om af en forgiftning. Nike var jo et afkom ud af Anny Harrisson, altså en halvsøster til Olrick. Anny Harrisson mistede sit første føl, og da den var seks måneder henne med sit andet føl Nike satte den ny banerekord! Året efter fik den Olrick, som jo har vundet mest af samtlige vores heste, og af store løb husker vi vel nok bedst Provinsmesterskabet, der blev vundet af Olrick efter behag med Odense Skive-Aarhus på stribe. Det var i 1956. I dag har vi vel lov at nævne Anny som en værdig afløser. Den var jo af Olricks søster Rosita.

I avlen har det ikke altid været lige let. På et tidspunkt havde jeg seks følhopper, og alle mistede samme år føllene af forskellige årsager. Til andre har jeg skaffet adskillige avlshopper, og hvor jeg har skaffet heste til løbene, har jeg altid stillet som betingelse, at de har skullet kunne køres af amatører. For kan en hesteejer ikke nu og da selv få lov at sidde bag sin hest i løb, kan det for mange være svært at holde interessen vedlige.

Jeg har jo også, fortsætter Karl Rasmussen, på anden måde fået lov at være med i det opdrætterarbejde, som jeg tillægger den altafgørende betydning for travsporten. Jeg har i mange år siddet i bestyrelsen for Foreningen af Traveropdrættere i Danmark, og gennem denne er jo faktisk hele avlsarbejdet i Danmark påvirket takket være udstationeringen af foreningens hingste.

Nævnes må desuden, at Karl Rasmussen gennem de mange år har været med i ledelsen for I/S Stald Fyn, som blev til, da han ikke kunne få tilladelse til at bygge egen stald på banen. Det begyndte med 12 heste i hoved-stalden og 12 i sommerboksene. I dag er der 40 bokse i stald Fyn og i reglen er de alle besat. Stalden blev bygget i 1935-36. Indtil da havde man holdt til på Broløkke og senere på Elsesminde. Men dette at have hestene hjemme, har jeg som allerede sagt, lagt stor vægt på, siger Karl Rasmussen. Om sommeren har vi dem i fold på Rønninge Søgaard, og selv om der er folk, der påstår, at heste er dumme, så synes jeg, at det er helt godt gjort, at de kan skelne mellem bilhornene. Gang på gang har vi oplevet, at når vi kommer og tuder, myldrer de op til vejen. Gør andre det, græsser de uanfægtet videre.

Skulle De nu gøre op, hvad det er blevet til gennem årene, Karl Rasmussen, hvordan ser regnskabet så ud?

Mange glæder og nogle skuffelser, men de sidste glemmer man med årene. Nu går jeg mod de 69, og den aktive sport har jeg lagt på hylden, selv om det nok kunne friste at prøve igen, når fødselsdagen nærmer sig i oktober, for jeg har altid vundet mine fleste sejre omkring min fødselsdag. Men som sagt: Jeg har sat punktum. Det gjorde Maby Kignæs og jeg med min sejr nr. 50. Jeg syntes selv, det var en værdig måde at slutte af på, og afløseren, Jørgen, havde jo for længst slået sit navn fast og passeret mig, så han nu er på vej mod det tredobbelte antal sejre. Også en af de ting, som glæder en gammel travmand som mig.