SPORTEN VAR HELT I TOP
Men økonomien skrantede stadigvæk
Vi kigger denne gang lidt tilbage til 50 års Jubilæumssæsonen i 1985, hvor man på det sportslige plan virkelig fik leveret topsport på banen, men det var ikke så godt på det økonomiske område!
Den faktiske ledelse af Fyens Væddeløbsbane var overdraget A/S Fyens Væddeløbsbane, som dermed havde sagt farvel til medindflydelse fra Fyens Travklub og Fyens Galopklub, der tidligere havde repræsentanter. Aktieselskabet, hvilket i første omgang heller ikke bragte de store fremgange, men Odense uden Fyens Væddeløbsbane ville være lige så utænkeligt dengang, som det er nu.
På dette tidspunkt var John K. Hansen (der var udlært hos Henning Jacobsen) den dominerende på banen med mange sejre hvert år, og i 1985 var John K. atter den altdominerende træner, da han atter vandt over 100 personlige sejre, og i indkørte præmier bliver det til omkring den halve million, her på hjemmebanen. Lægger man så de mange sejre på andre baner i landet, med ikke mindst Hairos og Cimba K's flotte triumfer rundt omkring, var der ingen tvivl om, at 1985 sæsonen havde været John K's mest succesrige hidtil.
Den største succes var selvklart den flotte andenplads i derbyet og senere sejr i N. J. Kosters Memorial med Hairos (Pay Dirt), der virkelig bragte John K.'s navn frem i hovedstaden og mange af det dengang store publikum tog den røde fynske hingst til sine hjerter.
Det er måske på sin plads lige at nævne her, at der tidligere sidst i tresserne havde været en anden hest på FV ved navn Hairos (Joe’s Pride) og det var også en talentfuld hest med mange sejre og vindende besøg til hovedstaden og den var trænet og kørt af Henning Jacobsen og ejet af ostehandler Ib Poulsen.
Den hårdføre Cimba K, var helt forrygende i første halvdel af året, hvor den udover sejrene på FV, gang på gang løb lige op med og besejrede topheste som Granit Bangsbo (Pay Dirt), Dukat Hoff (Lord Valentine), Gambrinus (Tarok) m.fl. Årets hest var den seksårige Flying Boomerang (Victory Trophy) ligeledes fra John K. stalden, og det var en hest med stor succes over normaldistancen. Andre sejrsheste hos John K. var Jens To Reason (Way To Reason), Inge Hanover (Linus T), Hannes W. (J R Salem) og Hallo Ribe (Newport Monarch). Sidstnævnte var helt ustyrlig i foråret, hvor den vandt sine sejre på stribe. Samme ejers – Stald Susans - Hans (Super Lance) var efter et uheldigt år hos Axel Jacobsen vendt tilbage til Fyn, og det var en hest der tidligere havde haft stor succes i John K's regi.
Den normale hårdeste konkurrent til champion træneren var som regel Erik Iversen (som startede hos træner Helmuth Rasmussen) der også i 1985 havde en pæn sæson, men måtte kæmpe for sin normale placering med banens nye træner Bjarne Jeppesen om andenpladsen blandt trænerne. Erik Iversens bedste hest var Foxy Hovmand (Bold Son), der ellers havde været totalt opgivet som traver, men Iversen fik pustet nyt liv i hesten, og vallakken vandt syv gange, hvilket var et virkelig imponerende resultat.
Fra banens første år husker man heste som Semi Royal og Tramontana, der dominerede i banens første sæson, Master, Windsor, Lau, Day Dream, Mainspring, Nebukanezar, Nirvana, Nuller, Valdemar, Bambino og fra krigsårene: Komtesse, Ragnar, Zephyr, Rebus og Skjold.
En sjov anekdote omkring den tyskfødte hoppe Tramontana (Landgraf), var, at hun på Åbningsdagen tilbage i 1935 startede hele to gange og efter at hun var fjerde i Åbningsløbet, kunne hun vinde dagens sidste løb – Fyensløb – med lærlingen E Engel i sadlen, og det var efter, at hun havde været i avlen i både 1933 og 34. Denne hoppe var i øvrigt trænet af Axel Stjernkvist!
Tre heste skulle blive de helt store stjerner: Nirvana, Varna og Asa-Thor, der alle vandt deres Derby, Asa-Thor tilmed Triple-Crown winner. I disse år vandt den fynske fuldblodssport en berømmelse, der skulle sætte sig tydelige spor i de følgende år. Man håbede, at disse år indvarslede en sikker position for fynsk fuldblod, og i tillid hertil tog man nye, store opgaver op i efterkrigsårene.
I 1947 indledtes en række storløb, der i årene indtil 1950 skulle vække opmærksomhed omkring galoppen på Fyn. Direktør Fritz Auckenthaler von Thurnstein, der i dette år var blevet formand for Fyens Galopklub, indstiftede ved hjælp af sit firma, Skandinavisk Gummi-Compagni løbet, Fionette-Handicap, et højt doteret løb, åbent for skandinaviske heste. Det blev i de fire år redet midt i sommerens hjerte og voksede år for år i dotering og deltagelse, så det i sit sidste år 1950 nåede en præmiesum på kr. 25.000 eller det højst doterede løb i provinsen gennem tiderne. I 1950 vandtes løbet af den upåagtede Cherry Red, tilhørende pseudonymet Miss Alice, redet til sejr af John Andersen (der senere blev far til champion jockey Kim Andersen) og trænet af Ernst Komoly, en stor fynsk triumf overfor de talrige udenbys heste.
Omkring Fionette-Handicap lagde man hver af disse somre et stort juli-meeting, hvor det strømmede til med udenbys heste og ryttere, og hvor tilskuerpladserne bugnede med begejstrede mennesker.
Største triumf kom i 50-års Jubilæumsløbet trods et hårdt løb undervejs, hvor hoppen hele vejen lå udvendig i dødens på den førende Keystone Shiloh (Speedy Crown), og da man nåede til opløbet, ventede de fleste på afgørende angreb fra bl.a. den tidligere Hoppe Derby vinder Gloria GT (Tarok) og Cimba K. Men de kom aldrig, og i stedet fightede Evele Nera sig frem til sejr i 1.16,8 foran Keystone Shiloh og Paint Ship (Hickory Pride).
Hos amatørerne var det atter Bjarke Christensen, der var helt suveræn, og der med stor margin blev champion før de nærmeste, der var Mogens Kristiansen og broderen Jan P. Christensen.
Årets eneste virkelig store løb i 1985 var Grand Circle 3-års Championat, med kr. 80.400 i førstepræmie og det var et løb som Julius Royal Canin (Pay Dirt) med Preben Kjærsgård i sulkyen, tog sig sikkert af, før Jelo (Vokal N) og Joakim (Banana Peel). Samme dag afviklede man et virkelig godt sprinterløb, hvor Freedom Rider (Nevele Pride) for Axel Jacobsen sikkert nedkæmpede Biscayne Hanover i et spændende opløb.