Bongos Corner 15

En gennemgang af de mange store navne, fynsk travsport gennem årene har rådet over, er et stort kapitel. Når man vedrørende det fynske jubilæum i 1965 har valgt at skrive om fynske stjerner, synes man i første omgang, at det må da være en let sag, men går man først lidt til bunds i årbøger, kalendere, statistikker og hukommelse, kommer man på helt andre tanker.

Jeg har fundet en jubilæumsartikel fra en af mine store travjournalister, nemlig Otto Donatzky, hvilken jeg har rettet lidt til og tilsat nogle små kommentarer hist og pist!

Nok ved man, hvor man skal begynde, og nok ved man, hvor man naturnødvendigt må ende, men alt det andet: Hvor meget skal man have med, og hvad er en stjerne og hvad er en fynsk stjerne? Er Anna P. en fynsk stjerne? Er Zed Hanover? Skal det være fynskopdrættede? Her mener vi klart og tydeligt nej!

Da Odense åbnede i året 1935, var det dér, som alle andre steder: Man begyndte med et lidt blandet ældre materiale, og så først lidt efter lidt kom opdræt og ungheste til i større udstrækning, og derfor må en artikel om fynske stjerner naturligvis tage sin begyndelse med de heste, der dominerede fra starten.

Lad os gøre det så rationelt, at vi siger: Hvem var med på åbningsdagen den 2. juni 1935? Man finder Orfeus som vinder af åbningsløbet, men man finder også den 12-årige Anna P. og den 5-årige Polly som deltagere på premieredagen, fra den fynske traveravl gennem årene, og begge har efterladt en bred stribe af efterkommere, der har umådelig stor betydning ikke alene for Fyn, men for hele landet.

Polly selv var ikke nogen stor væddeløber, men den heldige kombination mellem den berømte Alabama Bond og fuldblodshoppen Cybelle gav så mange gode afkom, og hvad de andre: Leo, Kaba og Omkap viste i løbene, det fik Polly vist i avlen: Elna, Helene, Lisbeth og Anna P. var derimod en aldeles enestående hoppe. Hun startede til sit 15. år vandt 16 sejre og kr. 42.000 og var alligevel, trods alle teorier i stand til at give en række gode væddeløbere, af hvilke vi senere nævner Eberlin, vinder af 28 løb og kr. 42.000 og Franco (kr. 30.000).

Det ville naturligvis her komme for vidt at gå nærmere ind på den fynske avl, for man kunne alene skrive en bog om Hjallese Torpgaard, hvor A. D. Nielsen opdrættede så mange gode heste, men jeg synes, at man i flæng bør nævne nogle af de hingste, der har haft deres virke, dels i løb og dels i avlen, og af berømte amerikanere er der således bl. a. for at tage dem i bogstavorden: Arion's Flash, Brother Guy, Calumet Director, Guy Bates, New England, Zed Hanover og Ziggity, og af indlænderhingste, der har været gode i avlen og ligeledes deltaget med held i løbene, skal kun nævnes berømtheden Orlick!

Af amerikaner-hopper nævner vi foruden Anna P. også Jubilant Lady, der var en ualmindelig dejlig Peter Volo-hoppe, der selv vandt 16 sejre og kr. 24.000,- og i avlen er blevet moder til så fine heste som Nick Volo og Styrmand Junior, heste, der er kendt både på Fyn og i København.

Queen Hera har faktisk grundlagt et helt lille trav-dynasti på Fyn. Den bedste var Monte Carlo, men mange andre har bidraget til at slå hoppens navn fast, og Queen Hera er endda en af de morsomste hopper i dansk trav-avl, fordi hun ender i Orloff- travere og rene Frederiksborgheste afstamning!

Man kunne også nævne en anden Peter Volo-datter Chateway, en af de mest betydende hopper, der har været i dansk traveravl. Hendes afkom vandt over kr. 200.000,-, en enkelt løber endnu, og hun blev moder til Kriteriumsvindere Holger Danske og King Ben jr., til den dejlige hoppe Justitsrådinden og mange andre.

Men nej, vi springer ud i fynske væddeløb og noterer, at heste som Ophelia, Prinsgemahl (den første), Puk III og Normanner med flere var med til at skabe spænding om travløbene, men den største propaganda for fynsk travsport kom alligevel, da Stald Domas i efteråret 1935 sikrede sig den helt enestående hoppe Tagfat!

Vi vil starte med at genere Tagfat! Hun så ikke imponerende ud, når man så hende på staldgangen, men hoppen var af jern og stål, og blodet ja, blodet kunne ikke være bedre. Som datter af Brooke Worthy og den ualmindelig godt trukne Clara Hanover (mormoder: Miss Pierette) kunne man ikke gå galt i byen, og det gjorde man heller ikke. Tagfat kom til Odense, Tagfat besejrede alt og alle, Tagfat kom til København i Derby 1957, et Derby, der havde en meget stor favorit i selveste Tella the Great. Vel, Tagfat slog hende ikke i Derbyet, men blev en flot nr. 2. Hun var løbets næstbedste hest.

Tagfat slog heller ikke Tella med hensyn til indkørte penge (kr. 86.617 / kr. 69.840), men med sejre (53 / 32), og det er jo ret typisk for styrkeforholdet mellem provinsens og storbyens stjerner. Provins-præmierne er og var mindre. Derfor får en provinsstjerne flere sejre, men færre præmier som regel da, og skal vi i dag gøre op, hvem der var bedst: Tella eller Tagfat vil jeg sige blankt pas! Tagfat slog senere Tella, Gerh. Petersen holder ikke overraskende Tella for bedst, medens Poul Stripp siger Tagfat, men ét er ganske givet, at uanset hvad Fyn senere har præsteret, så har Tagfat med sine 165 starter, 53 sejre, 39 anden- og 47 småpræmier til et beløb af kr. 69.840 gjort en enestående propaganda både for fynsk trav og for trav i det hele taget...

Interessen blev vakt med Tagfat, og der kom gang i opdrættet. Det næste »tordenskrald«, man hørte fra Fyn, var egentlig i 1940, da en fynsk toåring, Dixie Star kom til hovedstaden og imponerede i et stort toårsløb. Nå, det var måske tilfældigt, ja, og så var hoppen i fol, nej, det var vist. Men det var alligevel ikke noget, men det var det nu alligevel. Hoppen overstod folingen og begyndte at starte igen. Den kom til København til, ja, Arnold Jensen kort før derbyet. Der var jo Danmark, der var Dorrit Diamond og alle de andre, men ikke desto mindre var det Dixie Star. fra svinestien, der løb af med laurbærrene!

Dixie Star var en virkelig stor hest. Den blev brugt noget hårdt med rejsen frem og tilbage, og den endte, så vidt vi husker også sine dage i svinestien, da den slog ud efter en gris, der ville nappe den, eller faldt den på en glat staldgang eller vej?

I samme årgang var der en billedskøn hoppe, der hed Darling, den nåede ganske vist »kun« rekord 26.3, men den vandt da 23 sejre og lige ved kr. 25.000. Den var da for resten også opdrættet på Fyn, og den blev moder til Marion, Oda Britton (20.000) og for resten da også til Speed Hanover ja, så den Darling kan ikke have været så ringe.

I E-årgangen (f. 1939) finder vi den dejlige Eberlin, der vil huskes af de fleste fynboer. Den og Evergreen samt Dixie Star's lillebror, Elwyn Star, var alle tre store heste i fynsk travsport, og alle forsøgte sig for resten i enten Kriterium eller Derby eller begge dele.

I F-årgangen finder vi to hingste, der begge blev giganter (d.v.s. nåede over kr. 50.000), nemlig Fux Director og Fyrst Danforth. De sloges bravt fra starten i Odense, gik senere hver deres egne veje. Fyrst Danforth sluttede i København, hvorimod Fux'en tog turen København-Århus for senere at komme til Odense og så til København igen. Fux'en har gjort sig berømt bl.a. som fader til Aprilsnar men det skal dog også fortælles, at den selv vandt 55 sejre (rekorden herhjemme er 61) og kr. 80.428

Det største talent i årgangen var imidlertid hoppen Frances the Great! En hoppe, der fuldt ud svarede til den lovende københavnske Ascari the Great. Enestående som to- og tre-åring, men færdig som fireåring (Ascari kan dog komme igen). Jeg glemmer aldrig Frances' Kriterium. Hun vandt det, vi ravruskende galt kalder i en canter, uden at svede og på 25,9.

Nej, en sådan travbegavelse havde jeg aldrig set på det tidspunkt (1943). Hun holdt imidlertid ikke og gik i avlen, hvor hun har gjort sig bemærket som moder til Nelson the Great (nærmere præsentation 37 overflødig), Oliver the Great sejre og kr. 81.595  Pavlova the Great og Worthy the Great.

Næste årgang fynsk opdræt havde et par navne som Garant og Gamine. Garant's storhedstid, måske lidt flot sagt, faldt i København, hvor hesten vandt en derbyprøve og Derby hos Koster, men det helt store navn blev Garant nu ikke. Der blev Gamine bedre med sine 24 sejre og kr. 42.000  Hun var for resten af den ikke helt ukendte afstamning: Guy Bates - Alix Guy!

H'erne var heller ikke af de ringeste. Vi skal blot nævne navne som Happy Guy (m. t. Perle Guy, ikke mindst Rita Guy, 23, Torben Guy, Abild Guy), der var også Hetty Tilt (m.t. Oplagt, nu selv følhoppe), og der var Heros samt Hjalmar.

Blandt I'erne var Isak fynsk opdrættet, men den var trænet af Hans Hansen i København, så den tæller ikke her, nej, Ib Orlick, Ina McElwyn (moder til Sus og ikke mindst Tapper) og IG går straks bedre, og IG var en helt enestående væddeløber, der vandt 40 sejre og lige ved kr. 60.000

J'erne er sådan set den årgang, der har haft mest bredde, men det fynske opdræt var vel også netop særlig stort i disse år (J'erne født 1944).

En morsom og helt enestående hest af type var Jarl Hanover. Han lignede egentlig ikke det, man normalt forstår ved en væddeløbstraver, men han var det. Han mejede alt ned på Fyn som unghest, vandt Kriterium, gik i stykker, men kom stærkt igen ja, så stærkt, at han vandt lige under kr. 70.000 og løb til det sidste. Derbyet tog han ikke, men Fyn havde jo reserver, og en anden morsom hest, ”mynden” Jolly ordnede det nødvendige i øvrigt før en tredje fynbo, Jøkel, der jo også har hørt til de bedre fynboer, men tit svigtet sin hjemstavn.

Jolly var hermafrodit og har derfor ikke kunnet efterlade sig afkom, men hun kunne løbe. Det var vist ikke meningen at starte hende i Derbyet, var det vel, Stripp? Men hoppen kom, stak af og sejrede. - Nå, det var ikke tilfældigt. På kontoen står 26 sejre og kr. 53.000!

På hjemmebane fik hoppen hård konkurrence af en »anden« hoppe, den dejlige og fint trukne Jenna, der nok »kun« løb 25.5, men vandt 25 sejre og kr. 40.000 og nu er ved at skabe sig en position i avlen, men skulle Jenna ikke kunne det med en afstamning som Brother Guy og berømte May Read, ja så hører det hele op. Var der andre i årgangen, ja, både Justitsraaden og -inden, som vi har omtalt.

Af K'er gik King Ben jr. til København så tidligt, at den er ren københavner, men Karl var en overgang det helt store nummer, og        Karensdal blev en fynsk repræsentant i Skandinavisk Mesterskab, en hoppe, der løb 24.1, vandt 38 sejre og kr. 50.000, ja, og så tør vi godt sige, at hun var endnu bedre, end hun fik vist. I avlen må hun også komme med det helt store. Karna hører til årgangen. Den er født i Jylland, men har på Fyn født heste som Orpheus (21 sejre og kr. 21.000), den helt ovenud imponerende Rekrut, der stadig er på toppen, lillebror Anders Rap og ikke mindst Calle.

Laura Hald, Linga Pastime og Lisbeth er alle tre hopper, der har beriget såvel publikum som avlen med noget godt. Lux var også en af de gode L'er på Fyn. Blandt M'er finder vi den prægtige Montebello, den en overgang lovende Marie Louise, desuden Margit Britton, men først af alle hopper Moster, den fantastiske hoppe med 51 sejre og ´kr. 95.075, et beløb, der gør Moster til den langt mest vindende hoppe i dansk travsport. Moster har flere gange travet under 1:20.

Hun har altid været sin årgangs hurtigste og bedste. Hun begyndte sin strålende karriere på Fyn, men kom senere til København. Det skal siges, at såvel Stripp som Koster nåede store resultater med hoppen. Lad os håbe, at hun i avlen kan bringe en fætter eller kusine ...

Stald Søgaards Margit Britton trænet af Andy Kierstein blev med en rekord på 1,21,1 den hurtigste hoppe på Fyn gennem tiderne. Den kunne tage til København på sine ældre dage og banke eliten i Hesteejerpokalen. Jo, den må have taget godt for sig af boghvedegrøden som barn.

Vi nærmer os nu de mere, skal vi sige aktuelle heste, der for så vidt ikke kan gøres op. Nick Volo har været imponerende, Nix the Great anerkender vi ikke som rigtig fynsk, Olrick straks bedre, og i den årgang var også Oplagt og Oliver McElwyn lovende.

Prinsgemahl viste gode ting både i Odense, i København og senere i Göteborg, Sus lovede, Styrmand Junior er imponerende endnu, Tapper og Tacita the Great holdt måske ikke alt, men så skal det til gengæld siges, at Tom Mix har overtruffet alle forventninger og så, ja, så er vi oppe ved dejlige Aprilsnar, der har holdt de fynske traditioner i ære med overraskelsen i Derbyet og formentlig står Aprilsnar foran en stor karriere i hurtigklassen.

Hvem bliver Fyns næste Derbyvinder? Bliver det Bonde, der lovede alt som toårs, eller bliver det endnu snarere Centa the Great, toårshoppen, der lignede og opførte sig som en treårs? Fynboerne håber og tror, ja, det er fynboerne vel ikke ene om. Vi håber og tror også, at hun er årgangens bedste. Lad den bedste hest vinde, det ønsker vi alle, og vi har ikke spor imod, at den kommer fra Fyn. Lad dem komme og skabe kolorit, disse fynske heste, disse dejlige travere, der har givet sporten så rige oplevelser fra Tagfat til Centa the Great og så lykke til både med jubilæet og med de fynske stjerner!

Otto Donatzky var en meget seriøs og utrolig dygtig journalist, der virkelig havde stor forstand på travsporten og vandt i øvrigt en hel del løb som amatørkusk hos champion træner Gerhard Petersen. En overgang var han også daglig leder af kontoret på Amager Travbane, og han er også far til Lars Donatzky, som vi jo ligeledes kender med mange gode artikler indenfor travsporten.

Jeg vil dog her til slut gå lidt imod Otto’s meninger, da jeg er af den klare overbevisning om, at bedste fynske hest fra de første femogtyve år er: Moster!

Sådan én må vi også have, sagde travfolket på Fyn, efter at en startvogn efter amerikansk mønster var blevet lanceret i Charlottenlund. Et dollargrin med sammenklappelige vinger var der ikke penge til, men man fandt en løsning alligevel, og i 1953 kørtes det første startvognsløb på Fyn. Her ses starten til løbet, der er blevet fulgt af mange gennem årene. Startvognspremieren vandtes af Oria med Andy Kierstein.