Bongos Corner 17

TRAV & GALOP AVLEN PÅ FYN!

Den verdenskendte fuldblod ejer/opdrætter familie, His Highness Aga Khan var utrolig seriøse fra starten af, tilbage i 1921, da det hele startede, med hensyn til deres opdrætning af nogle af verdenshistoriens bedste galopheste, og de havde folk rundt i hele verden for bl.a. at tage jordprøver, for netop at finde det bedste jord og miljøer for deres avlsarbejde, og sjovt nok blev, udover Irland, et sted i Danmark nævnt, nemlig Stevns, hvilket nok skyldtes den meget kalkrigholdige jord, men faktisk er der aldrig blevet opdrættet særlig mange væddeløbsheste i Danmark netop fra dette sted, men jeg er overbevist om, at vi her på Fyn har haft rigtig gode muligheder til at avle gode heste, hvilket historien også har bevist, så lad os gå tilbage, hvor det hele startede i 1935!

 

Samtidig med at Fyens Væddeløbsbane blev etableret, begyndte ligeledes det meget vigtige avlsarbejde, og lad os gengive en artikel fra netop 1935, hvor de første tanker blev til realiteter, og de første trav- og galopheste blev født på Fyn.

 

I sommeren 1938 kan man vente den første årgang af fynsk-fødte toåringer.
 

I den fynske Væddeløbsbanes første år har den fynske travsport haft en udemærket sæson, og inden for sagkundskaben, der har kendskab til forholdene рå landets øvrige baner, råder der megen anerkendelse over den smukke position, fynsk travsport har skabt sig allerede i første sæson. Men den kreds af interesserede, der står bag ved travet på Fyn, har ikke indskrænket sig til det sportslige alene. Der er allerede god gang i avlsarbejdet, og som bekendt indtager fynsk husdyrbrug en meget fremskudt plads her i landet. Der er vel grund til at forvente, at disse bekendte fynske opdrættermuligheder også vil give sig gode udslag på dette område. I al fald er der vist både megen offervilje og stor forståelse nu, da grundlaget for avlsarbejdet skulle lægges, og inden for kredsen finder man adskillige af Fyens kendte hesteopdrættere.

 

Så vidt det har kunnet oplyses, er der 14-15 af de fynske travhopper, som har været holdt til hingst i løbet af 1935, i fol, og forhåbentlig kan man vente i det mindste en halv snes af årgangen 1936 ud til 2-årings-løbene i 1938 på banen i Sanderum.

 

TRE FØL AF ÅRGANGEN 1935

Der er dog allerede for årgangene 1935 tre fynske føl at notere, kommet her til landsdelen med indkøbte avlshopper. Således går Louise Ann Harvester, og Alice Guy, også tilhørende Grosserer Aage Clausen, med føl efter BrusiloffLydia Sunshine, tilhørende R. Kirstein i Gudme, kan præsentere et føl efter, Captain Axworthy.

 

AVLSHINGSTE I AVLSARBEJDET.

 

Allerede tidligt på året indkøbte to af de fremtrædende Travsportsfolk, Gdr. Viggo Larsen, Lille Korsebjerg, og Grosserer Aage Clausen hingsten Guy Bates, der på de københavnske Baner har kunnet notere en meget hurtig tid. Guy Bates er født i Amerika i 1924 og er præmieret på Det Danske Travselskabs Charlottenlundskue.
Desuden har hestehandler Carl Rasmussen, Langeskov, haft nogle hopper til sin hingst Niersperle, der er født i 1926 i Tyskland, og i øvrigt velkendt fra Fyens Væddeløbsbane. For kort tid siden har denne interesserede travsportsmand, der hele tiden har været i forreste linje inden for det fynske trav, købt den kendte hingst Nerv, der har gjort sig gældende med fine tider i København, og som sikkert vil vise sig velegnet til avlsarbejdet. Hingsten er født i Tyskland i 1926. Nerv er senere af Carl Rasmussen solgt til inspektør Poul Andersen, Elsesminde, er født i Tyskland i 1926.
Endelig har nogle af de fynske travhopper i 1935 været ført til beskelere i København.

DE FØL, MAN KAN VENTE SIG TIL NÆSTE ÅR I 1936

Foruden de hopper, som er indkøbt specielt til avlen, har også forskellige af hopperne, man har set i sæsonen på banen, været holdt til hingst, og i det store hele kan man sige, at de hopper, der er sat i avlen, også er velegnede dertil. For fleres vedkommende er der endda tale om avlsdyr, som man har lov at vente sig smukke resultater af.
Grosserer Aage Clausens førnævnte hopper Louise Ann Harvester og Alice Guy er som før nævnt begge i fol ved Guy Bates. I fol ved Guy Bates er endvidere Ketty Worthy, tilh. Simonsen, Rikkesminde og Polly, tilh. Gdr. Viggo Larsen, Korsebjerg, Laurine, tilh. Propr. Bernth, Tanggaard, Rosinante og Jeanne d'Arc, tilh. Godsejer J. Jessen, Løgismose, og Jyda i Ubberud. Efter Niersperle menes tre hopper at være i fol, nemlig Rico Belle, tilh. hestehandler Carl Rasmussen, Langeskov, Flora Florian, tilh. hestehandler Alfr. Andersen, Tarup, og Cousin Edith, tilh. Propr. P. V. Møller, Stærmosegaard.
Lydia Sunshine, tilh. R. Kirstein, Gudme, er igen i fol ved Captain AxworthyGlitra, tilh. Propr. Mar. Møllegaard, Grønløkke, ved Mc. Ilwain og Gift Azoff, tilh. hestehandler N. P. Petersen, Odense, ved Guy Bellwood.

FULDBLODSAVLEN PÅ FYN

På Dansk Fuldblods stutteris afdeling på Kjærsgaard og hos private opdrættere er der ca. 25 avlshopper, inden for dansk galopsport, hvilket betyder, at man snart er henvist til at klare sig ved selvforsyning. Det er kun snart ved undtagelser, at der kan indføres nyt blod udefra til galopbanerne. I den hjemlige avl har Dansk Fuldblodsstutteri, sat i gang på initiativ af den utrættelige Ritmester Clauson Kaas, en meget fremskudt plads blandt de danske stutterier, og over landet, på Sjælland, Fyn og i Jylland, har stutteriet placeret såvel hingste som hopper i avlen.
På Fyn er Kjærsgaard centrum for arbejdet, og tillige er flere af stutteriets hopper udstationeret hos interesserede. Fremgangsmåden er jo den, at når stutteriets føl, der købes af de mennesker, der har opstaldet hopperne, har haft deres første sommer på Fyn, samles de til videre opdræt på Lundtoftegaard under ledelse af Ritmester Aalborg, og som 2-Aaringer går de til auktion - de kendte Hvidegaards auktioner.
På Kjærsgaard har Dansk Fuldblodsstutteri to hingste stående, nemlig Gunnel, f. 1927 i England og tidligere velkendt på Klampenborgbane for sine smukke præstationer, og Lex, f. 1926 i England og indført hertil den kendte hingst Nerv, der har gjort sig gældende med fine tider til brug for avlsarbejdet. Desuden har Stutteriet opstaldet Lystrup, f. 1920 i Danmark, for Forpagter Lindegaard på Hofmansgave.

 

Under en samtale med lederen af Stutteriet på Kjærsgard, Løjtnant Beck, har vi fået oplyst, at på selve Kjærsgaard har stutteriets hopper Betty ShillFlowerstoneGrand Girsha og den gamle, kendte Tipperary, alle i fol ved Gunnel og Lex.

På Taarupgaard ved Årup står Vivace og Finesse d'Or, også drægtige ved hingstene på Kjærsgaard. På Hesselagergaard er der Alexander Day og på Wedellsborg Abesa og Gracia og hos Jensen, Saltø, Haremstochter.

 

På Hofmansgave står hopperne DyvekeCalifornia og Honi soit, der alle har været ført til Kjærsgaard-hingstene.
Af hopper i privateje, der ligeledes ventes at være i fol efter Gunnel eller Lex, har Inspektør Jørgensen, Gyldensteen, Enniskeen og Juva, der i øvrigt går med hvert et lovende føl efter Lystrup, Andersen, Brogaard, har Torrent og Monkcastle, Proprietær Garel, Gelbjerg, har Tramontana, der dog vist ikke er drægtig, og Planella, der er i fol. Endvidere har Tove, tilh. Fru Riber, Svendborg, og Daughter of the Blood på Valdemars slot, indført med føl fra England, begge været på Kjærsgaard. Endelig har Godsejer Wedel Heinen, Elvedgaard, Delicate. - I dette år har de to avlshingste på Kjærsgaard haft broderparten af hopperne, men også Lystrup vil kunne møde med et par fuldblodsføl til foråret. Grosserer Aage Clausens Braxted Girl er således i fol, og desuden har der været flere ikke fynskejede hopper, bl.a. den gamle derbyvinder Danish Princess til Lystrup.

Imidlertid er der megen interesse for Lystrup, der har bevist sin store værdi som avlshingst. Dens søn, San Francisko, vandt i år såvel det danske som det svenske Derby, og en af hans døtre Kamma, var en af de imponerende vindere på Klampenborg i denne sæson.

 

Med hensyn til netop Tramontana er hun ret historisk, da hun i den første sæson var en af de førende heste på FV, hvor hun vandt tre sejre i otte starter og hun sejrede i både fladløb og over hurdles, men vigtigst af det hele er det faktum, at hende toårige datter Tramona (Jean De France), vandt i den eneste start, hun havde i sin første sæson, hvilket er en historie der med garanti ikke efterfølgende er set.

 

Dette her med opdrætning af heste er fundamentet i selve væddeløbssporten, og jeg bliver aldrig træt af, at studere dette utrolig interessante emne, og der findes ikke noget bedre end at følge disse unge heste på vejen med de store forhåbninger, på vejen imod deres første sejr.

 

Til slut vil jeg ligeledes nævne, at man fra starten af, også med galophestene, måske kun på Dansk Fuldblodsstutteri, at hver årgangs navne skulle starte med det samme - bokstav - som man har med traverne, hvilket man hurtigt gik bort fra, men mange af de toårige galopheste, der startede på banen i 1935, startede med C.