BIDT AF EN GAL TRAVHEST!
Travsporten eller væddeløbssporten som helhed har utrolig meget mere at byde på, end selve løbene og den store stemning, der er omkring dette, da miljøet i staldene er helt specielt. Især i gamle dage, da boksene rundt omkring på de danske baner, var fyldt op med heste, og mange mennesker var involveret hver eneste dag, og det gav et miljø med varme – venlighed og stor humor, der altid har draget utrolig mange unge og voksne til sig!
Jeg personlig tror ikke, at jeg havde siddet her i dag, efter et langt og spændende liv, hvis ikke jeg havde fundet Jydsk Væddeløbsbane, som gange ung, da jeg havde kolossale store problemer i mit barndomshjem og den første voksne person nogensinde, der lagde en varmende og betryggende arm om mine skuldre, var en staldmand, og det ansvar han gav mig, da jeg fik lov til at pudse og pleje hesten – Onion Sauce – hver eneste eftermiddag, gav mig noget at se frem til hver dag, hvor man lærte alt om aftaler og disciplin samt respekt, hvor man aldrig glemmer den stolthed og ansvarsfølelse, som man fik for første gang i livet, da man trak en hest hjem fra folden, og mange gange har mine forældre måtte hente mig ude på banen, for det var det eneste sted, hvor jeg trivedes og udviklede mig.
Jeg kan ikke lade være med at nævne det under mit foredrag – Mit Liv Med Heste – og nævne, at der kunne spares en forfærdelig masse penge på pædagoger eller psykologtimer, på børn med alle slags problemer, hvis man i stedet for bare havde en stald med heste eller andre dyr, hvor børnene kunne falde til ro og få styr på livet, hvilket jo ikke altid falder i god jord hos nogle, men jeg har altid og vil altid være af den fulde overbevisning, at heste og andre dyr er vejen frem til at hjælpe børn og unge med problemer.
Bare en ting, som når man blev sendt til købmanden, hvordan man dengang kunne fylde en hel vandspand med øl for en ”blå femmer”, ja der var der altid en citronvand med til knægten, så man fik forstærket dette med at være en del af fællesskabet.
Ved siden af dette har staldene altid draget utrolig mange unge mennesker, hvoraf en hel del er blevet i hele deres liv og tilbage i tiden kaldte man det, at man var blevet bidt af en gal travhest, hvilket var en bacille, som man ikke kunne slippe af med og godt for det.
Lad mig nævne nogle minder, som aldrig har sluppet mig og noget af det første, som jeg husker på Jydsk Væddeløbsbane var en amatør ved navn Willy Johannsen (Stald Højgaard), der havde en del gode heste, og jeg husker navne som Tributo, Rex Virup og Ry Karensdal samt Tina Virup og dette navn vil de gamle trav-interesserede nok genkende, for Willy Johannsen var samtidig en personlig ven af Kima-manden Karl Laursen, der netop købte Tina Virup af Willy Johannsen og hun blev jo senere mor til en vis Tarok!
Denne Willy Johannsen vandt ikke så få løb på JVB, men hver gang han vandt, bød han samtlige børn på gratis is over ved stalden, og jeg glemmer aldrig opløbslampe, hvor han var med og de løbeture bagefter, så man fik en god plads i køen!
Ligeledes på JVB i 1958, blev en almindelig mandag eftermiddag utrolig speciel for os ”staldknægte” og det var dagen efter, at man havde kørt Dansk Travkriterium på Charlottenlund Travbane, hvor den dengang suveræne treåring Ascari the Great med Walter Kaiser Hansen havde vundet overlegen, men anden i løbet blev Århus hesten Arnheim med Preben Munch og tredje blev Aalborg hoppen Amie Hanover med Preben Stripp og her er forklaringen:
Dengang tilbage i halvtredserne var det ikke bare lige og smutte til hovedstaden for at starte en hest, og derfor rejste man hjem om mandagen, og jeg tror, at denne hestetransport har været med over Kalundborg–Århus færgen, for de ankom sidst på eftermiddagen med de to provinsheste, og her benyttede man så af at give Amie Hanover en pause, inden hun skulle videre imod Aalborg, så man brugte samtidig tiden til også at fejre de flotte resultater fra dagen før.
Tilbage til dengang havde alle stalde en stor gruekedel, da der jo ikke var rindende varmt vand i hanerne, og nutidens staldfolk har det utrolig nemt med bare at åbne for hanen. Dengang måtte man først tænde op for at få varmt vand, og alle heste blev vasket af i hånden med en svamp, så på sådan en dag med ”plørebane” var samtlige gennemblødte af dette arbejde, og man sluttede altid af med at ordne vogne samt seletøjet, så der var utrolig meget gang i gruekedlen hele dagen. Dagen efter blev der som regel kogt hørfrø, der blev blandet sammen med den varme mask, hestene altid fik dagen efter en start, men denne eftermiddag blev den brugt til at varme en kolossal stor mængde af røde pølser, der blev skyllet ned med rigelige mængder af øl og sodavand, imens vi knægte kunne lytte til Preben Munck og Preben Stripp, fortælle om, hvordan man bliver placeret i et klassisk løb. Jeg er faktisk overbevist om, at den senere Skive træner Leif Olsen, også var der den eftermiddag, da han jo passede Arnheim.
Jeg kunne faktisk skrive mange historier om mange forskellige personer, der har haft travbacillen og stadigvæk har det, men jeg har denne gang valgt at fortælle lidt om Pia, der nærmest har brugt det meste af sin fritid igennem hele livet på Fyns Væddeløbsbane, hvor hun samtidig har udvist en stor mangfoldighed, hvor hun har involveret sig i en utrolig masse og den dag i dag er hun utrolig aktiv, som presse-ansvarlig for Stald Wienerstuen Venner!
Pia Bendtsen og hendes tvillingbror Torben (Manne) satte sine ben på banen første gang i 1969, og de er her begge endnu og årsagen til de dukkede op var nok den årsag at de voksede op ganske tæt på banen (Østergaards Alle), men de havde dog en onkel, Hans Pedersen der boede i Karup på Mols, hvor han både var en ivrig amatørkusk og opdrætter, hvor han var manden bag Solar hestene, hvor Osiris Solar var en af Danmarks bedste heste på et tidspunkt. En gang imellem kom Hans Pedersen til Fyn for at starte bl.a. Elizabeth the Great og der fik de to søskende deres første introduktion til travsporten, som har hængt på dem lige siden.
Pia og Manne begyndte med det samme at komme i stalden hos tidligere champion-træner Erik Madsen, hvor der var staldfolk som Frederik Poulsen og den senere Billund træner Peter Hansen og begge var utrolig gode til at lade de unge mennesker ”komme til” og det varede ikke længe, før Pia havde den grosserer Rye Jørgensen ejede Keshian som hende øjesten, der blev passet og plejet hver eneste eftermiddag, og Pia fik sig en lidenskab, der har fulgt hende lige siden, hvor jeg vil påstå, at over 50% af hendes fritid er blevet brugt ude på Fyens Væddeløbsbane.
Dengang var der unge mennesker i alle stalde, som kom hver eneste eftermiddag efter skole og hjalp til med alt, hvad de kunne, hvilket var til stor gavn for de ansatte staldfolk samt deres trænere, hvilket samtidig altid var en god reklame for sporten, da forældrene jo blev nødt til at komme ud og følge med i, hvad deres børn brugte hele deres tid på, og mange af disse blev også bidt af en gal travhest!
I det samme åndedræt kan man ligeledes sige, at dengang trænerne begyndte at købe gårde og flytte på landet (hvilket helt sikkert var godt for hestene), ja der blev hele staldområdet nærmest tømt for heste og mennesker, hvilket har haft en utrolig dårlig virkning på sporten, da netop miljøet der, var den største reklame søjle, som sporten nogensinde har haft, så interessen for sporten dalede nærmest i samme tempo som staldene blev tømt for de aktive.
Tilbage til Pia der efter mange års pasning, træning og pleje af hestene også erhvervede sig amatørlicens, efter først at have startet i ungdomsløbene og har deltaget flittigt i løbene, hvor det er blevet til 12 til 15 sejre, og dengang var der ikke noget der hed Monteløb, men nogle gange om året blev der afholdt det man kaldte Ridetravløb, og her har Pia også været i vindercirklen et par gange, og på den måde også bevist sit store talent med hensyn til samarbejde med hestene i løbene.
Pia har dog aldrig kunne holde sig i ro og har altid involverede sig i en masse omkring sporten også og var i mange år formand for FVU (Fyens Væddeløbsbanes Ungdom) eller T.U. som det hed rundt omkring i landet, hvor man bl.a. var med til at kåre - Månedens Hest – på banen, samt få så meget ungdom ind i væddeløbssporten, og dette var faktisk forløberen for Pony-Travet som vi ser i dag og utrolig vigtig for sportens fremtid her i landet!
På et tidspunkt og i omkring seks år, var hun sammen med samlever Carsten Toft bestyrer af Fyens Væddeløbsbanes samlingssted Vaskehuset, hvor der skete utrolig meget, med bl.a. starten af ”Stald Vaskehusets Venner”, der nu efterfølgende er blevet til Stald Wienerstuens Venner, hvor Pia er administrator på staldens Facebookside, hvor hun sørger for, at alle 30 medlemmer hele tiden bliver opdateret om staldens hest, Cruzado Oscuro, med billeder, videoer samt historier, og den svensk fødte hoppe har i sine første tre starter for stalden vundet en enkelt gang og være imellem de tre først placerede heste i alle tre løb.
Til slut kan jeg fortælle om bror Manne, at han i sin karriere har vundet 71 sejre ud af 600 starter, hvor han samtidig var imellem de tre første i 27% af disse starter, hvilket må siges at være utrolig flot, og den største oplevelse for Manne var nok den dag, hvor han vandt tre løb!
Jeg fik lejlighed til at kigge i Pias gamle fotoalbum med sine travsejre, og her dukker der et nyt navn op af folk med travbacillen, da billederne dengang var taget af banens mangeårige fotograf Mogens Foxil!
Med hensyn til Pia kan man kun sige, at hun i dag efter så mange år i sporten, forsat udstråler en stor lidenskab for miljøet samt hestene, og sådan er det bare for folk, der er ”Bidt af en gal travhest”!