Bongos Corner 5

Det er nærmest umuligt at sammenligne stjernerne fra forskellige årtier, og nok noget, som man burde holde sig helt fra, men jeg kan ikke lade være med at mene, at den lille hoppe Moster, nok er en af de bedste travheste, der nogensinde er opdrættet på Fyn, og hele historien om hende er bestemt også en artikel værd.

Lad os starte fra starten af, hvor Moster blev opdrættet på Bihøjgaard i Ravnbjerg, ca. 8 km fra Odense, hos hestehandler Martin Madsen, der ligeledes var opdrætter af heste som H. C. - I. G. - Jelos og Lorry. Mosters mor, Telos, var født i Amerika, og hun fik på de danske baner en bedste tid på 1,26,3, men hun havde en rekord omkring 1,20 fra hjemlandet i Amerika. Telos var lille og velskabt, og Moster ligner hende, sagde Martin Madsen, og før Tagfat dukkede op på banerne, var Telos Fyens Væddeløbsbanes populæreste hest. Når Jim Bingen blev Mosters far, skyldtes det, at jeg mente, at blodlinjerne ville passe godt sammen, og det var i øvrigt ikke svært at få ideen, idet Jim Bingen stod hos A. D. Nielsen på Torpgaard, kun 12 kilometer herfra, forsatte opdrætteren.

På Bihøjgaard, hvor Moster fødtes, var dørene aldrig lukkede, sådan at forstå, at føllene fik lov at rende omkring både sommer og vinter i foldene og ud og ind af staldene, hvilket var det, som man senere kaldte for løsdrift. Varme og kulde måtte føllene og plagene selv regulere.

Moster blev tilmeldt årings auktionen, da Martin Madsens kompagnon, Anton Andersen, døde, og han var nødt til at sælge ud af deres store stald på tolv-tretten heste, og opdrætteren besluttede således selv at beholde moderen Telos i stedet for. Mindsteprisen på auktionen for plagen Moster var 5000 kroner.

Således så hun ud, sagde Mosters første træner Poul Stripp, da hun blev fremstillet på auktionen: Mellembrun lille køn hoppe og væver på benene. Altså ikke ret stor, men alligevel et muskelbundt at se på, og energien lyste ud af hende. Jeg havde anbefalet Moster til to af mine hesteejere, og de sloges om hende, fordi hun var efter Jim Bingen og Telos. Personlig kan jeg kun beklage, at Stald Domas, der var med i kampen, ikke fik hende, for ellers havde jeg været sikker på, at hun aldrig havde forladt min stald. Buddene faldt sådan, at Stald Domas til sidst bød 5400 kroner, men så bød Lomatz 50 kroner over og fik hammerslag på hoppen, og hun blev auktionens dyreste åring!

Vi er fremme i 1952, og her er Poul Stripp på dette tidspunkt 40 år, og han havde været træner i Odense siden 1935, og i denne periode vundet 12 championater ud af 18 mulige. I 1952 blev han champion med 31 personlige sejre, og der kom i alt 50 sejre hjem til stalden. De 31 sejre var ny rekord for sejre for en sæson på FV. Den tidligere var på 30 sejre, sat af Helmuth Rasmussen i 1943.

Moster kom først i træning i marts måned i hendes toårs sæson, hvor hun var uhyre nem at lære noget. I løbet af bare 14 dage kom hun i vogn, og der viste hun allerede, hvad hun indeholdt. Selv om hun kom sent i træning, nåede hun alligevel at blive Danmarks hurtigste 2-årshoppe. I sin første start blev hun tredje, og det var et løb over 1400 meter, og fjorten dage senere løb hun 1,28 over en distance af 1500 meter, hvor hun blev sendt til spidsen med det samme og vandt legende let. I 2-års Grand Prix'et vandt Montebello, da Moster blev lukket inde det meste af vejen, og da hun slap ud i opløbet, hoppede hun.

Man så helt klart frem imod treårssæsonen, der blev helt ovenud. Hun startede otte gange og vandt alle gangene. Hun udviklede sig i høj grad til sin fordel. Man kunne ikke sige, at hun voksede, da hun ikke blev større, men hun voksede med opgaverne. Hun blev aldrig en stor hest, men alligevel en stor stjerne. Det var ligegyldigt, hvilke opgaver hun blev stillet overfor, så slog hun de andre, endda uden at være kørt ud. Så snart hun fik heste på siden, fik de aldrig få lov at passere hende, og jeg vil gerne understrege, at hun aldrig lavede en fejl som treåring, fortsatte Poul Stripp. Moster var ikke meldt i kriteriet, for ellers ville hun have haft en kæmpe chance der, men træneren vidste, at han havde en derbyhest og begyndte at arbejde frem imod dette.

Som fireåring vandt hun, hvad hun startede i, altså lige med undtagelse af derbyet, som hun jo på en måde også vandt (var først over mål, men blev disket for urent trav). Jeg arbejdede med hende stille og roligt under hele året og startede hende hver fjortende dag, med derbyet for øje, og hun vandt seks løb, inden hun gik til København.

Poul Stripp måtte dog indrømme, at travet til tider godt kunne være bedre, men jeg mener ikke, at hun i min tid har fortjent at blive hængt ud, hvilket hun jo heller aldrig blev på Fyn. Hun havde problemer i svingene, men på langsiderne kunne hun simpelthen ikke trave urent, og hun gik bedre og bedre, jo stærkere, man kørte med hende.

Stripp fortsatte: Hun kunne løbe 4000 meter, uden at det gjorde hende noget, akkurat som de rigtige stayere. I derbyet regnede jeg med en fin chance. Jeg kunne ikke andet end være optimist, for hun var den bedste hest, som jeg hidtil havde startet i derbyet, og så snart starten gik, tog jeg spidsen, hvad jeg måske ikke skulle have gjort. Jeg kunne jo bare være blevet bagved og slået dem til slut, så overlegen som hun var... Det er lidt hårdt at blive hængt ud lige til sidst, når man har ført løbet 2600-2700 meter.

Stripp: Jeg kan også sige, at den hest - Minus - der vandt, viste en ringere gangart og ikke på nogen måde, nåede Moster til knæene, skønt Moster er så lille. Nå, i stedet vandt vi Derbyrevanche i Odense legende let. Minus, Montebello og de andre kendte slet ikke det tempo, ja, havde aldrig hørt om det. Bagefter tog jeg til Fødselsdagsløbet i Skive med hende.

Her havde man havde vel hørt om udhængningen i Charlottenlund. Moster vandt 1. afdeling overlegent, men blev hængt ud, og i anden afdeling, var der ikke noget at køre efter. Mismodet havde bredt sig, og efter Skive turen vandt Moster et par løb her på hjemmebanen og gik så til Gentofte Kommunes Ærespræmie i Charlottenlund, hvor hun i 1,24,5 blev regulært slået af Monte Carlo, der vandt på 1,25. Moster blev i Odense om vinteren og som femårig vandt hun de to første gange, jeg startede hende. Derefter fik hun en håbløs opgave i et Handicap, hvor hun skulle give Karensdal 60 meter og K. E. K. O. 40 meter. Derefter startede hun i København på en hverdag, men det gik dårligt, fordi hun var utilpas efter transporten. Hun er ikke nogen god rejsehest. Den følgende søndag kørte Arvid Andersson hende i et løb, og her blev hun også hængt ud. Hun kom så tilbage til Odense, og den følgende onsdag fik jeg besked på, at Moster skulle i træning hos Koster!

Her stopper vi lige op engang i historien og konstaterer, at vi har med et kæmpetalent at gøre, der altså blev ”disket” meget sent i et derby, hvor hun ellers ville have givet Poul Stripp sin anden derbysejr. Efterfølgende blev hoppen ”disket”, når hun startede på andre baner, så frustrationerne må have været store, men efterfølgende skete der en lille genistreg, og jeg er faktisk 100 % sikker på, at det var N J Koster selv, der kontaktede ejerne til Moster – Mr G.L.O. – idet han jo aldrig kunne lade være med ”at søge på stjernerne”, og jeg vil ligeledes vove den påstand, at han til ejerne sagde: At hun - Moster – aldrig ville blive disket igen!

Dette kunne han gøre, da der ikke var nogen dommer i Danmark, der ville diske træner Koster, for noget som helst, hvis de kunne undgå det, for det tog han utrolig personlig, og han var ”Kongen” af Dansk Travsport i utrolig mange år. Jeg ved faktisk ikke med sikkerhed, om Moster nogensinde blev disket igen, i hans træning - men hun blev den bedste hoppe, som Koster nogensinde trænede, og allerede i det første år, at han trænede hende, blev hun ”Årets Hest i dansk travsport” og jeg kunne godt her tænke mig, at lade den gamle trav-journalist H. Holdgaard fortælle i sine egne ord, om Moster efter hendes femårig sæson!

DET STORE EVENTYR OM EN LILLE HEST...

Moster er ved sine eminente præstationer blevet årets Hest i dansk travsport.

Historien om den søde, lille hoppe er ved at blive et kapitel i travets historie, og jeg er taget til Odense for at finde begyndelsen til eventyret om hende. Det kan tilføjes, at hvis man ikke er i stand til at begejstres over Moster, fortjener man næsten ikke at have lov til at skrive om væddeløb, men samtidig må det indrømmes, at jeg i de senere år har tilegnet mig nogle forudsætninger for denne store kærlighed, idet jeg har haft fornøjelsen rent journalistisk at være med til at opdage Moster for københavnerne.

Jeg var også sammen med Otto Donatzky (efter mine beskedne meninger den bedste trav-journalist, som vi nogensinde har haft i Danmark) fra Politiken, til derbyrevanchen i fjor på Fyens Væddeløbsbane, hvor Moster kun viste årets derbyvinder og andre konkurrenter glimt af sine bag-hove. Donatzky og jeg var begge lige optaget af begivenheden, ligesom formanden for Travsportens Centralforbund, Landsretssagfører Leo Frederiksen, og Formanden for Det Danske Travselskab, Salgschef Otto Halling, var synligt imponerede. De havde ikke noget at indvende, da jeg omgående spurgte dem, om Moster ikke var en hest til Skandinavisk Mesterskab.

I Presselogen i Charlottenlund havde kollegerne kun Moster i frisk erindring som hesten, der blev hængt ud i derbyet, og da Donatzky og jeg vendte tilbage med vores friske indtryk, og vores tro på hoppen, havde nogle kolleger trods alt kun medlidende hovedrysten tilovers for os, hvilket der dog ikke var noget at sige til på det tidspunkt.

I dag er der imidlertid ingen tvivl: Moster er om uheld ikke indtræffer hesten til Skandinavisk Mesterskab, og hun er det fremfor nogen anden.

”Det var tilbage til dengang, hvor Sverige, Norge og Danmark hver år stillede med tre heste, til det meget prestigefyldte Skandinavisk Mesterskab, der blev afviklet på skift i Oslo, Stockholm og København”

Med hensyn til Mosters første sæson hos Koster, sagde Poul Stripp: Det var en god hest for Koster at overtage, og dette være sagt uden at forklejne hans dygtighed. Mosters præstationer hos Koster er ikke til at komme udenom, men de har ikke forbavset mig, der kender hoppen. Jeg kan jo også nok se det fornuftige i, at hun blev sendt til København, hvor der er store penge at tjene. I provinsen er en førstepræmie jo i reglen kun på 700 kroner. Jeg venter, at Moster bliver en af Danmarks hurtigste hopper, ja, hun må kunne sætte en ny hopperekord, inden hun slutter, og til Skandinavisk Mesterskab må hun være hesten med den speed og de stayeregenskaber, hun besidder...

Her skal det indrømmes, at Poul Stripp fik ret, da Moster senere satte ny dansk rekord for hopper med 1.18,9, i et rekordforsøg imod datidens bedste hingst – Leo Roy – kørt af Egon Larsen, der ligeledes satte ny hingste rekord med 1.19,1 og Moster havde nærmest status a la Tarok i nogle år i Dansk Travsport!

Jeg har ligeledes fundet et interview med Koster, fra 1952, efter den flotte femårig sæson, som hun havde, og man kan måske godt studse lidt over hans svar, hvilket fortæller lidt om, at han var anderledes end de fleste!

Mosters resultater hos Koster i denne sæson er velkendte af alle. Han er ikke en mand, der fortaber sig i romantiske betragtninger, men det er interessant at høre hans mening.

Hvorledes er De tilfreds med sæsonen?

Udmærket. Jeg kan ikke sige andet. Det kunne være gået bedre, men det kunne også være gået dårligere. Jeg er meget godt tilfreds.

Findes der endnu et eller andet løb, som De gerne vil vinde?

Jeg kan ikke i øjeblikket huske, at der skulle være løb, som jeg ikke har vundet. Men er det tilfældet, må man jo tage spørgsmålet op.

Publikum kan formentlig regne med, at De fortsætter deres træner-virksomhed endnu en årrække?

Så længe man kan trække vejret, går det nok.

Regner De også med at have en stor stald til næste år?

Det ser ud til det. Jeg kan åbenbart få mange heste. Så længe folk ikke bliver borte, bliver jeg også siddende.

Med lidt flere gode heste og lidt stød i er det vel ikke udelukket, at De tegner dem for endnu et Championat?

Der skal materiale til og en vis kvalitet. Ellers kan man ikke klare det, men er hestene gode nok, kan det vel lade sig gøre.

Det må være dejligt at have en hest som Moster i stalden?

Det er givet, det er noget, der frisker op.

Hvorledes skal hun tilbringe vinteren?

Hun bestiller ikke ret meget andet end at sove og æde, men selvfølgelig kommer hun på bane og veje for at blive rørt. Hun får ikke lov til at falde hen.

Hvilke planer har De med hende i den nye sæson?

Det har jeg ærlig talt ikke spekuleret over. Det kommer jo i høj grad an på, hvorledes løbene bliver udskrevet.

Moster vil efter triumferne i år sikkert være hårdere belastet i den nye sæson.

Lettere bliver det ikke, det gør det ikke. Men hun er ikke bange af sig. Hun giver gerne svar på tiltale.

De har talt noget om muligvis at starte hende på en tysk bane i 1953?

Det har jeg, men jeg ved ikke rigtigt... Det er lidt besværligt, når man har stalden fuld af heste. Man kan jo ikke uden videre rejse sin vej med en enkelt hest. Men hvis det hele kunne komme til at passe sammen, kunne jeg godt tænke mig at prøve.

De regner vel ikke med, at Moster bliver nogen sprinter?

Hun kunne måske laves om til det, men jeg er ikke meget for dette sprintere med en hest som hende.

Er Moster lige så god som Sonny Diamond og Harrison Dillon?

Det kommer derhen ad. Der er skam klasse.

Har hun stærke ben?

Ja, sådan set. De kan sagtens holde til hende.

Det Løb, De har været gladest for at vinde med hende i år?

Der har været flere.

Hvor er grænsen for hendes ydeevne med hensyn til rekord?

Det tænker jeg slet ikke på. Jeg jagter ikke efter noget men kører løbene, sådan som de passer for hende og uden at forcere noget, hvad hun er for god en hest til.

Er De parat til at starte Moster i Skandinavisk Mesterskab?

Jeg tænker nok, at det bliver tilfældet.

Hvordan er Moster i stalden, og hvad æder hun?

Hun er sød og villig. Ingen nykker. For tiden får hun ni pund havre foruden melasse, gulerødder, æbler og hø. I træning bruger hun 12-13 pund havre daglig.

Hvad har hun på af Balance, når hun løber?

Hun går nærmest barbenet. Det er i hvert fald ikke store sager, hun har рå. (jeg syntes billederne viser noget andet)

Er Moster intelligent?

Det kan siges. Hun er ikke vrangvillig og løser sine opgaver i godt samarbejde med kusken. Det er en form for intelligens.

På Amager i efteråret løb Moster den ene dag helt ringe, og så kom hun tilbage om søndagen og sluttede sin sæson i strålende stil, hvad er forklaringen?

Spørg mig ikke, for jeg ved det ikke. Men Moster er jo trods alt – Kvinde - og derfor en gang imellem ulogisk.

De har engang sagt, at De ikke vil starte i Stockholm igen, før De havde en hest at vise frem deroppe. Er Moster sådan en hest?

Ja, det er vel ikke helt umuligt.

Synes De ikke selv, at Mosters karriere er et eventyr.

Koster studser over udtrykket. Han er nøgtern og tænker ikke just på eventyr. Efter et øjebliks betænkning svarer han:

Med en dårlig natur kan intet lade sig gøre, men Moster er intelligent og omgængelig, og så går det...

Mosters avls-karriere startede lidt dramatisk, da hun pludselig to måneder for tidligt kastede hendes føl efter Lloyd Hanover og jeg har i en tidligere artikel fortalt om Mosters føl – Guinea – som jeg selv passede, og hun var endnu mindre end moderen var og kunne knapt nok skille benene ad, når hun gik langsomt. Hendes far Oskar Den Store havde heller ikke meget at prale med, udover måske at være morfar til den rigtig gode hest og derbyvinder, Indus!

Som jeg skrev indledningsvis, er det meget farligt at sammenligne forskellige årgange af heste, men jeg vil forsat mene, at ingen andre fynsk opdrættede travheste har været mere dominerende i deres periode, end Moster var i hendes!

Jeg har tidligere undret mig meget over, at man på Fyens Væddeløbsbane aldrig har haft et mindeløb for netop Moster, med de virkelig mange flotte præstationer, som hun har givet sporten, hvor det måske også ville have været passende med en proportion om et klasseløb, for kun fynsk opdrættede hopper, så man samtidig kunne have takket de utrolig mange dygtige opdrættere, vi igennem tiderne har haft på Fyn, og samtidig give dem et lille incitament for, at de forsætter deres utrolig vigtige opgave for sporten.