Bongos Corner Nyhed

Smukke-Arne (Petersen) som arbejdede hos træner Hans Top, var i det daglige kendt som en tidligere fantastisk brevdue-mand og flere i hans familie dyrkede stadigvæk den store lidenskab, med de fjerede fantastiske dyr, som kunne finde hjem fra de fjerneste afstande og som Smukken (blev han kaldt i det daglige) tit officiel deklarerede: Hvis man ikke har råd til at holde travheste, må man holde brevduer!! Det var dog ikke nogen deklaration, der nogensinde vakte den store opsigt og et blik på Smukken sagde da også alt, idet han altid var iført blå lærreds gummisko – lige meget hvilken årstid det var – og blåt meget slidt og beskidt arbejdstøj, og han havde bestemt ikke brugt sine penge på den allermest fornuftige måde igennem hans lange liv.

 

Han var utrolig rødmosset og var udstyret med et tandsæt, som var meget mangelfuldt og under den slidte kasket, var der en bunke forvildede lange hår, der var fastsat til hovedet i en noget underlig asymmetrisk orden.

Hans mobilitet var efterhånden blevet meget dårlig, og han holdt mange pauser i det daglige arbejde, hvor han støttede sig op af foderkassen på to stive arme og havde altid en ”North State” liggende rygende ved siden af højre hånd, og han var permanent tørstig og havde tildelt en øl titlen: En perle.

 

Hans lidenskab for brevduerne betød også, at han altid brugte de slang og vendinger fra den sportsgren, når han tippede for nogle hesteejere eller andre i travprogrammet, med fraser som: Den går godt i rede – den ruger på syvende dag – den har nylagte æg eller den vending som måske nok betød, at en hest havde en meget stor chance: Den er absolut drivende!

 

Træner Hans Top (Toppen), var en virkelig underholder og entertainer i sit daglige arbejde, hvor han også til tider viste stor flair for faget, når bare den rigtige hest var der, men sådan er væddeløbssporten for det meste, at den gode væddeløbshest skaber en god træner/kusk, men Hans Top havde altid en stor samling heste i træning, idet stemningen i stalden altid var på sit højeste og gennem hele formiddagen, kunne der ofte høres stor latter med efterfølgende råb og skrigen. Det var næsten så slemt, at når stalden besøgte marketenderiet på staldterrænet, der i daglig tale blev kaldt Tutten, hvilke de som regel gjorde om mandagen efter en god vinder om søndagen, ja der blev de nærmest henvist til et af de lukkede lokaler, idet støjen af sang og latter, kunne blive for meget for de andre besøgende kunder, men samtidig kunne de jo også tale uhindret derinde, uden at folk med lange øre fik opsnuset noget. Et højdepunkt på disse dage ville være, når en af ejerne, Synger-Hans gav et par numre, hvilket han var tvangsindlagt til, hvis en af hans heste havde vundet, og han havde faktisk en guds benådet stemme, og intet øje var tørt, når han sang: I Danmark er jeg født, og samtidig uden senere hen at blevet tiltalt for racisme.

 

Omkring middagstid var der altid en pæn samling af mennesker i stalden, der udover træneren og Smukken kunne bestå af hesteejere og ”kørekarle” (som var folk, som kom og kørte et par heste om formiddagen) og andre gæster, der alle kun ventede på de seks forgyldende ord: Så er det frem med tændstikkerne!

 

Dagen kunne simpelthen ikke afsluttes i stalden hos Hans Top, uden det daglige danske mesterskab i klunseri (spillet med de tre tændstikker i hånden) og der blev virkelig lagt meget sjæl i spillet, som udover de vundne bajere også gav den store ære det var at være dagens champion. Desværre kunne Smukken ikke deltage i spillet, idet hans hænder var så plaget af gigt, at han ikke kunne bøje flere af fingrene på begge hænder og derved ikke kunne skjule tændstikkerne, men han var blevet til en såkaldt selvudråbt dommer udover han organiserede, at bajerne, der blev klunset om, blev hentet nede i mejeriet.

 

Smukken mente også, at han burde kommentere spillet, ligesom en slags journalist og jo flere ”perler” han havde fået i løbet af formiddagen, jo mere entusiastisk blev han, og årets kommentar blev også, da han beskyldte Niels Kørekarl for at være en useriøs spiller, idet han bare lukkede øjnene og slyngede et eller andet tal ud, hvilket betød, at han efter Smukken´s mening ødelagde seriøsiteten i spillet. Spillet blev simpelthen afbrudt på grund af latterkrampe i flere minutter, og Niels Kørekarl mente, at han var blevet fejlagtigt beskyldt, idet han tænkte mere klart, når han lukkede sine øjne! Forsvarede han sig med.

 

Det var under en pause i dette spil, hvor der var rigtig mange deltagere, at Smukken tog smøgen ud af munden og kiggede meget snedigt på den forsamlede gruppe. Er I med på et lille kup på brevduebanen? spurgte han søgende og ordet ”kup” kunne altid få opmærksomhed fra folk, der kunne lide at spille. Hvad snakker du om, Smukke? spurgte Hans Top hurtigt. Smukken nød det virkelig, når det lykkedes ham at være midtpunktet, og der kom næsten noget teatralsk over ham, og han kunne finde på at stille sig op i Poul Reumert stil. Hans stemme var meget smørende, da han samtidig med, at han slog asken af sin smøg, sagde: Vi har lavet en due klar til næste uge, og den sidder lige i klide-hullet! Det var ikke alle de tilstedeværende, der vidste, hvad det sidste betød, men signalet var dog opfanget.

 

Herfra overtog Hans Top sagen, og selv om respekten for Smukkens erfaring og hans forstand på duerne var der, skulle dette gøres rigtigt, og han forlangte på stedet at få detaljerne om det kommende kup. Smukken kunne forklare, nærmest hviskende, at hans lille nevø havde fået sig en fantastisk hurtig blåtavlet due ved navn EDMOND, og den var blevet specialtrænet fra Roskilde og kommer nu hjem på nogle fantastiske tider.

 

Hvordan har I trænet den? spurgte Hans Top og var selv meget tilfreds med sit spørgsmål. Smukken så sig nødsaget til at tage sig en slurk, inden han kunne forsætte sin beretning. Jeg har sørget for, at ”Kuglen” (øgenavnet på en staldmand fra en anden stald), har fået EDMOND med hjem til Roskilde, næsten hver eneste dag på motorcyklen, så duen har nu fløjet distancen over halvtreds gange, og duen er en enke-han, som er nem at sætte op. Nu var vi ude i noget, som Hans Top ikke rigtig havde forstand på, men det ville han jo ikke vise over for de andre, så slutspørgsmålet var ikke til at misforstå. Har den en chance? Den sidder lige i klide-hullet, træner, svarede en veltilfreds Smukke, der endnu engang havde fået sig selv i centrum.

 

Hans Top kastede et seriøst blik på den forsamlede gruppe af mennesker, der pludselig glemte alt om klunseri og træneren, der var en ekspert til at rulle cigaren fra den ene mundvige til den anden, lige meget hvilken størrelse cigaren havde, startede nu rulningen op, og alle kiggede næsten paralyseret på bevægelsen, der halvt om halvt foregik i slowmotion. Da cigarstumpen havde lagt sig til rette i højre mundvige, lød det skarpt: ER I MED?

 

Der blev nikket hastigt og mumlet: Ja selvklart, og træneren kiggede endnu engang på Smukken, der nu havde den ene hånd placeret graciøst i siden, og flasken nærmest fastsuget til læberne. Hvornår er det, Smukke? Det er på lørdag, svarede Smukken hurtigt, og han fortsatte: Det er første afdeling af V3.

 

Nu skal I høre, fortsatte Hans Top, og hele forsamlingen fik fortalt planerne samt indsatsen, og det var til sidst ikke småpenge, der blev talt om, og træneren kendte jo til Smukke-Arne´s svagheder og turde simpelthen ikke overlade ham pengene og sagde: Smukken, du er for kendt nede på brevduebanen, og hvis de ser, at du spiller så mange penge, finder de hurtigt ud af, at noget er i gære, så vi skal have sendt en anonym mand af sted, hvilket jeg nok skal sørge for, og løbet fra Roskilde er jo tidligt om morgenen, og så kan vi mødes her til middag og fordele pengene, men I holder kraftedeme kæft alle sammen, og jeg vil overhovedet ikke høre navnet EDMOND nævnt igen, indtil løbet er overstået, og gud nåde trøste dig, Smukken, hvis det møg-dyr ikke vinder.

 

Smukken havde allerede her mistet lidt af selvsikkerheden alene på grund af størrelsen på summen, der blev satset, men han var dygtig til ikke at sige noget forkert, på de fejlagtige steder, og forsøgte i stedet for at regne sig frem til størrelsen på den gevinst, det ville blive, når duen nu havde vundet og spurgte forsigtigt, om ikke der var en perle mere, idet han følte sig tør i halsen.

 

Smukken havde god situationsfornemmelse og havde stor respekt for sin arbejdsgiver, så ud over det vanlige plat for øllets skyld, havde han kun en stående filosofisk udtalelse i livet, at hvis han nogensinde vendte tilbage til eksistensen, efter dette liv, ville han meget gerne være knoppen på en kvindelig side-saddel.

Den store dag oprandt, og Smukken kunne forklare sin arbejdsgiver, at vinden var lige, som den skulle være, hvilket ville være til en fordel for EDMOND. Duerne fra Roskilde blev sluppet klokken 6.00 om morgenen, og man kunne derefter høre resultatet i pressens radioavis klokken otte på Danmarks radio, hvis man ikke havde tid til at være til stede ved totalisatoren på Sdr Fasanvej.

 

Hans Top havde nået at køre den første hest om morgenen og stod nu klar ved radioen og forlangte absolut stilhed i stalden. En ung hest var gjort klar til sin træningstur og stod utålmodigt skrabede med et af sine forben imod staldgangen, hvilket gav lidt spektakel, og træneren skreg: Smukken, få så det dyr til at stå stille så jeg kan høre den skide radio.

 

Hans Top stod og slog en finger ned i foderkassen i bare utålmodighed og mente helt klart, at der var mange ligegyldige nyheder denne morgen, men pludselig lød det: Så har vi resultatet fra brevdueflyvningen fra Roskilde i totalisatoren på Sdr Fasanvej, der kunne fortælle om en ganske pæn omsætning i dagens første løb. Vinder blev program nummer fire BULLERBASSEN og anden duen blev program nummer elleve MATHILTE. Vinderodds blev ..............

 

Radioen blev slukket meget hidsigt, og trænerens øjne blev ganske små, og hans ansigtsfarve gik fra god kulør til mørkerød. Hvad i helvede skete der her, Smukken? skreg han. BULLERBASSEN og min bare røv, fortsatte han. Jeg syntes ikke, at jeg kunne genkende navnet EDMOND nogen steder i det resultat?

 

Smukke-Arne havde fået pludselige vejrtrækningsproblemer, og han havde fået en umådelig stor lyst til at gemme sig, for han vidste af erfaring, at han var på skideren nu, og han kunne næsten ikke sige noget til sit forsvar: Jeeggg veeddd ikkke hvvaadd ddeerrr err skeettt.

Her har jeg bakket en af dine skøre ideer op, med hjælp fra alle staldens venner, og så bliver vi til grin over en skide due? fortsatte træneren, så du må hellere finde en fandens god forklaring, inden de alle sammen møder op til middag, og jeg håber virkelig, at det er en god rapport, at du kommer op med, din fordrukne klovn.

 

Hans Top var nærmest berygtet for sit temperament, som kunne vare i flere dage, når der først var fyret op under kedlerne, og han skyndte sig at tænde en ny cigar og kørte ud med den næste hest, og alle på staldterrænet kunne med stor tydelighed se, at det ikke lige var tidspunktet at fyre en vittighed af til Hans Top.

 

Imens Hans Top var ude på sine træningsrunde, kom der en ung mand cyklende meget stærkt, og han kørte direkte hen til træner Hans Top´s stald, hvor han forsvandt hurtigt ind igennem stalddøren, hvor han blev modtaget af en meget nervøs og vred Smukken, der nu skulle forsøge på at redde sit eget skind, og den unge nevø fik hurtigt refereret om morgenens hændelser, inden han hurtigt blev sendt ud af stalden igen.

 

Da Hans Top kom ind igen i stalden, efter en halv times kørsel med hesten, var det oplagt, hvilket humør han stadigvæk var i, og han kiggede slet ikke på Smukken, af bare arrigskab, da de spændte vognen fra, men meddelte kort: Jeg vil have KLØR KONGE næste gang, og han begyndte at gå hen imod kammeret, som han benyttede som sit kontor, for at ordne noget papirarbejde. Pludselig stak Smukken sit ikke alt for kønne hoved ind igennem døren og spurgte med en nervøs stemme. Har du lige et sekund, træner?

 

Hvad vil du, din drønnert? var det arrige svar, og Smukken fortsatte endnu mere nervøst. Jeg har talt med min nevø, og nu skal du altså lige høre, træner. Edmond var hjemme på en utrolig hurtig tid, men tror du, at den ville gå ind i dueslaget? Den havde omkring fire minutter til at gå ind på, men det dumme dyr blev bare siddende oppe på tagryggen, og det kan jeg vel ikke gøre for, vel? Hans Top lagde den kuglepen, som han havde i hånden og vendte langsomt sit ansigt imod Smukken og spurgte: Hvorfor gik den due så ikke ind? Er det ikke dig, som går rundt og kalder dig brevdueekspert?

 

Jeg er ikke sikker på det, træner, begyndte Smukken, men knægten har nok ikke fået motiveret duen ordentligt først, så den ikke havde så travlt med at gå ind i sin rede, men bare det, at den kom så hurtigt hjem, beviser vel, at jeg havde ret på en måde, og jeg ved lige nøjagtigt, hvordan duen skal behandles næste gang.

 

Hans Top kiggede atter seriøst på Smukken med sine typiske små øjne, som han altid havde, når temperamentet lå mindst 40 pulsslag højere end normalen, og cigaren fik også en ekstra rulning i munden, inden den lagde sig til rette, så munden igen kunne bruges til tale, og Hans Top havde jo også fået røven på komedie, som han sagde, overfor staldens mange venner, og derfor så han nu en lynrask mulighed for at vende situationen til det bedre.

 

Hvordan vil du kunne gøre den due bedre til næste gang, Smukken? spurgte han med et søgende blik, og Smukke-Arne, som nu med al tydelighed følte, at hans så vanskelige situation kunne ændre sig til det bedre svarede: Jeg vil selv tage ud til slaget om onsdagen og vise den due, hvordan dens kone hygger sig med de andre hanner inde i reden, og så vi jeg smide ham ned i kælderen, i en kurv, hvor han kan stå til om fredagen, inden han skal afleveres til brevduebanen, og så skal jeg nok garantere, at den går ind, når den kommer hjem. Den vil simpelthen flyve på ren jalousi.

 

Træneren var vældig godt tilfreds med dette svar, og han tog endog cigaren ud af munden og rystede lidt aske af med en lillefinger, så han kunne nå at tænke lidt, inden han svarede: OK, Smukken, så siger vi det, men når de nu kommer allesammen til middag, holder du din kæft og overlader det hele til mig, forstået? Smukken nikkede så kraftigt med sit hoved, at den fedtede kasket næsten var ved at glide ned over øjnene på ham. Er den hest snart klart? fortsatte træneren. Ja, kom det hurtige svar, og Smukken fortsatte: Skal du have noget med hjem i dag, træner?

 

Det var en meget kendt hemmelighed, at Hans Top som altid parkerede sin lille hestetransport bag stalden, ved udgang af møgkuglen,  ”lånte” lidt foder og hø samt halm med hjem, til de par følhopper, som han havde gående hjemme på sin egen lille gård, ud af det overskud som banens fourage-lager, delte rigeligt ud af til staldene, men det var jo ikke helt efter reglerne, så derfor kunne Smukken også altid redde en dårlig situation, ved at være medhjælper i denne lyssky gerning, og han fik også besked på at fylde lidt af hvert på, uden at der var nogen, som fik ondt i røven af det !

 

Ved middagstid var der virkelig mange mennesker i stalden, og på trods af tabet om morgenen, var stemningen virkelig god, og Smukken måtte virkelig stå model til meget gas fra forsamlingen, som alle gjorde krav på duen, så de i det mindste kunne æde den, for den måtte da smage godt, så langsom som den var, og en af hesteejerne forstod nu godt, hvorfor Smukken altid gik i gummisko? Det var for ikke at vække duerne, og sådan fortsatte det hele tiden, og da Hans Top mente, at situationen var den helt rigtige, overtog han scenen fuldstændigt, og på en måde, som ville have gjort Poul Reumert meget jaloux.

 

OK venner, vi har måske tabt slaget, men vi har ikke tabt krigen, startede han voldsomt, og det var en sætning, som lød mere af plagiat end en stor tankegang, og flere af de tilstedeværende begyndte også at tænke over, hvor det nu var, at de havde hørt det før? Det viste sig jo, at Smukken både havde ret og alligevel ikke, fortsatte han, og derfor kiksede det også i morges med EDMOND, men hvis I er friske, og jeg lover selv at overtage træningen af den due, er jeg meget overbevist om, at vi får pengene hjem næste gang, den starter, om fire uger!

 

Et par af staldens større hesteejere var hurtig klar til at bakke Hans Top op, og derfor blev det fastlagt, at EDMOND kuppet fortsatte, og det varede ikke længe, før det alle havde ventet på, lød igennem stalden: Få så de tændstikker frem.

 

En af staldens hesteejere var altid ude på også at spille træneren et puds, og han nød virkelig, når han kunne få ”Toppen” til at eksplodere i et af hans heftige temperamentsudbrud, og en dag da træneren kom kørende ind fra et arbejde, var der ikke nogen spor af Smukken, og hesteejeren begyndte at hjælpe til med at spænde fra.

 

Hvor i helvede er Smukken henne? brølede Toppen arrigt.

 

Han er blevet hentet af politiet, svarede hesteejeren stille og roligt, imens han fortsatte sit arbejde, samtidig med at hesten forsøgte at gnide sit hovedlag af, med hjælp af et forben.

 

Træneren så fuldstændig chokeret ud og spurgte dumt: Hvorfor er han det? og fortsatte derefter lidt smørret grinende: Det kan sgu da ikke være noget med børnepenge?

 

Så vidt jeg forstod det, var det noget med dyremishandling, var svaret roligt tilbage, og træneren blev nu mere og mere rød i karmen. Hvad i helvede mener du med det? var det næste spørgsmål, imens han trak vognen væk fra hesten og for dem som kendte ham, var det nu tydeligt, at et anfald var undervejs, og det var med bøjet hoved og udbredte arme, at han selv trak hesten ind i stalden.

 

Forklar mig det lige igen, næsten stammede træneren, imens han begyndte at tage seletøjet af hesten.

 

Ja, der var et par strømere, som kom og hentede Smukken, og de sagde et eller andet om, at han var anholdt for dyremishandling, og svaret blev leveret i en usædvanlig ro.

 

Nu må I kraftedeme holde op, nærmest skreg træneren: Det døde dyr til Smukken, har sku ikke engang energi til at gøre et dyr fortræd, så hvordan i hede-hude-helvede kan han så blive anholdt for det?

 

En af trænerkollegaerne, den rødmossede Børge (Fynboen) Petersen, der altid var klar til lidt gas, kom nu også ind i stalden og sagde med høj og lidt harmdirrende stemme: Det kan sgu ikke være rigtig, at de bare henter dit personale Toppen. Det er bestemt noget, som vi skal snakke om i trænerforeningen, for vores personale har sgu ansvaret overfor hestene, hvis vi ikke er her.

 

Det var et eller andet med en snegl, fortsatte hesteejeren, der denne gang måtte vende ryggen til træneren, for at ikke knække sammen.

 

Nu må I kraftedeme holde op med det morgenpis her, skreg Hans Top: Jeg har aldrig hørt noget mere sindssygt i hele mit liv, og I kan snart kysse mig i røven. Der var nu ingen tvivl overhovedet om, at træneren nu virkelig havde fået startet alle cylindre, og det var på tide at få afsluttet sagen.

 

Han havde vist trådt den ihjel????

 

Hvorfor skulle han gøre det????

 

Den dumme snegl havde vist forfulgt ham hele morgenen, og denne gang kunne ejeren ikke holde latteren tilbage, da han samtidig så trænerens udtryk, og pludselig myldrede det frem med grinende mennesker, og Smukken kom meget brødebetynget ind i stalden ude fra møj-kuglen og sagde: Det må du sgu undskylde, træner. Det var altså ikke min ide.

 

Åh, rend mig i røven, I pik-spillere, tror I virkelig ikke, at jeg havde luntet lunten, var Toppens hurtige svar, men den højlydte latter i stalden var ikke til at tage tvivl af, og man var glad for endelig at have ”fået skovlen under” træneren, som hurtig også kunne se det komiske i den praktiske joke, men allerede et par dage efter var der krise igen.

 

Edmond´s næste løb skulle endelig skabe en god økonomisk succes, og Smukken havde om onsdagen været inde ved brevdueslaget på Frederiksberg hos nevøen og havde fået gjort duen virkelig meget jaloux, ved at lade den se sin meget villige ”kone” sammen med en anden ”mand” i reden, og Smukken var virkelig sikker på sejr nu, og han sørgede selv for, at der var ro i stalden, så træneren kunne høre resultatet på radioen.

 

Vi har så resultatet fra brevdueflyvningen af klokken 6.00 løbet fra Roskilde i totalisatoren fra Damhus Tivoli, der kunne fortælle om en ganske stor interesse i omsætningen af dagens første løb. Vinder blev programnummer tre HOP-SA-SA og anden duen blev program nummer otte MULLETØSEN. Vinderodds blev så flot som 24,35!

s

Toppen og Smukken lignede to voksfigurer, der begge stod med åben mund, og cigarstumpen havde forladt sin eller så sikre havn i munden på Hans Top og var på vej ned på staldgangen. Smukken mærkede slet ikke, at gløden på hans smøg var faretruende nær hans meget gule krogede fingre og en ny brandskade var forestående.

 

Hørte I det samme som mig? stammede træneren. Smukken turde slet ikke kigge på sin arbejdsgiver, og han stod bare og rystede på hovedet med langsomme bevægelser, og han var slet ikke i tvivl om, at han havde ”hørt syner”, som han godt kunne finde på at sige, når han talte lidt for hurtigt.

 

Hele Edmond sagen var ved at udvikle sig til en parodi, og både Toppen og Smukken´s ære stod på spil overfor en forfærdelig masse mennesker, og Smukken havde endog fået et par af sine gode gamle drukkammerater til at spille duen, udenom staldens spil, men mere ligesom for et par ekstra perlers skyld, men det Smukken frygtede mest, var den total uundgåelig kæmpe skideballe, der ville komme lige så snart, at træneren havde fået vejret igen.

 

Brevdue ekspert og min bare røv, Smukke, lød det første brøl. Nu er det sgu slut med dig og alt dit vrøvl, du er et tågehorn, fortsatte en meget vred træner, og jeg vil aldrig høre mere om de skide brevduer mere, er det forstået?

 

Der blev slet ikke snakket mere imellem træneren og staldmanden resten af formiddagen, og selv om Smukke igennem sin nevø fik besked på, at EDMOND igen havde sat sig udenfor i over otte minutter og havde vundet let, hvis den var gået lige ind, da den var kommet hjem (idet brevdue har en gummiring på sit ene ben, der skal pilles af og stoppes ned i et specielt ur, inde i slaget, for at kontrollere hjemkomsttiden), inde i slaget, men det var der ingen, som var interesseret i at høre om mere.

 

Til den store middagssamling måtten Toppen gå til bekendelse og indrømme, at brevduekuppet endnu engang havde slået fejl, og at alle fremtidige planer nu var skrinlagte, men han kunne som et slags plaster på såret give dem et par vindere til dagen efter, på Lunden og længere var historien ikke, og alle deltagerne accepterede dette uden et eneste kny, idet man jo godt vidste, at selv den på forhånd mest sikre vinder kunne tabe, og de skulle nok få deres penge hjem på en anden måde.

 

Nogle uger senere var der en af hesteejerne som tilfældig hørte morgennyhederne en lørdag morgen, og pludselig kunne han høre følgende igennem æteren: Vi har så resultatet fra brevdueflyvningen af klokken 6 løbet fra Roskilde i totalisatoren fra Sdr Fasanvej, hvor det blev til følgende resultat. Vinder blev program nummer seks EDMOND og anden duen blev program nummer ni MORTEN. Vinderodds blev så flot som 15,56 og der var kun en enkelt spiller, som havde fundet den rigtige 1 – 2 kombination og derfor fik hele puljen på kr. 9.656,- !

 

Det resultat blev selvklart et emne, som blev debatteret kraftigt i stalden på det følgende middagsmøde, og træner Hans Top havde været i et utrolig godt humør hele formiddagen, på trods af det famøse brevdueresultat, og der var noget muggent ved det hele, var der flere som mente.

 

Lige før, at man følte, at det nu var tiden for dagens klunse mesterskab råbte Toppen til Smukke, at han godt kunne køre perlerne ind, og ude fra ”møjkulen” kom Smukke med en trillebør, hvor der stod fire kasser øl, og det var dengang, der var halvtreds i hver kasse, og alle kikkede måbende på træner, som stod med et af sine underfundige smil på læberne.

 

Hvad sker der, Top? Har du fået noget på den dumme? Eller har du fundet en pung? Ja, tilråbene og spørgsmålene var mange, men træneren trak det så langt ud som overhovedet muligt, før han fjernede cigaren og sagde: I røvhuller troede vel ikke seriøst på, at jeg – Danmarks førende væddeløbsekspert – skulle røvrendes af en skide brevdue? For så må I edder-rømlende tro om igen, og derfor bydes der også på bajer i dag. ”Fatter” her fik til sidst styr på det møj-dyr til EDMOND!

 

Hvordan gjorde du det. træner? spurgte flere i munden på hinanden.

Jeg skød svinet, da den landede!!!