Fyens Væddeløbsbane

Mobile navigation

Seks nomineringer til Gallaen med fynsk islæt

Intensity Og Sarah 20517
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
04. december 2017 18:00

I dag har Dansk Hestevæddeløb offentliggjort nomineringerne til "Trav- og Galopsportens Galla 2017", der afholdes lørdag d. 20. januar i Tivoli Friheden i Aarhus. På travfronten var der ingen fynske nomineringer, men til gengæld var der hele seks nomineringer på galopfronten med fynsk islæt.

Borodino Og Toelboell 30617

Hos de tobenede var to af de tre nominerede i kategorien "Årets amatørtræner" fra Fyn, da Sarah Langholm Hornstrup og Jørgen Tølbøll (foto) er nominerede sammen med veteranen fra Aalborg John Nielsen.

Også i kategorien "Årets Opdrætter" var der fynsk nominering, idet "Stutteri Nova i Fangel er nomineret. Her er bl.a. vinderen af "Fyensløbet 2017" Efesos og Dark Eagle kommet til verden.

Ginmann Jydsk Derby 2017

Hos de firbenede er to af de tre nominerede i kategorien "Årets 3-åring" fynskejede. Fynboerne Birgitte og Niels Lindhardts første sæson som hesteejer inden for galopsporten gav dem allerede to storløbssejre, da Ginmann efter to sejre i ordinære løb først på sæsonen først vandt "Jydsk Derby" (foto) og derefter tog til Øvrevoll og slog den skandinaviske elite i "Norsk 2000 Guineas". 

unspecified Intensity vindercirklen  

Ud over vinderen af "Dansk Derby" Sir Herman skal Ginmann dyste mod Intensity, der er både ejet og trænet af Sarah Langholm Hornstrup. Efter en tredjeplads i "Guineas Trial" for både 3-årige hingste, vallakker og hopper, gik Intensity til tops i det traditionsrige hoppeløb "Mowerinaløb" (foto).

DSC_4558 Efesos  

Endelig er vinderen af "Fyensløbet 2017" Efesos nomineret til titlen som "Årets ældre hest" sammen med Jubilance og Guiseppe Piazzi. Efesos er både fynsk opdrættet på stutteri Nova og fynskejet af "Odessa Racing Club". 10 starter i år gav fem sejre, to andenpladser og to tredjepladser og en indtjening på lige godt 400.000 kroner, hvor sæsonens største sejr kom på Bro Park i "Breeders Trophy Stayer".

Danske Spil Logo