Ny direktør

 

Flere hestekræfter til Fyens Væddeløbsbane lover godt for fremtiden


Væddeløbsbanen i det sydvestlige Odense har fundet deres nye direktør i Annette Lylover Jensen, der tiltræder jobbet i Sanderum den 1. maj 2024. Hun afløser Claus Juncker, der fortsætter som kommerciel direktør i sportens landsdækkende og fælles drifts- og administrationsselskab Dansk Hestevæddeløb.

En samlet bestyrelse har peget på Annette Lylover Jensen til at fortsætte og yderligere styrke den positive udvikling Fyens Væddeløbsbane A/S har oplevet de senere år.

En ildsjæl stempler ind

”Vi er ualmindeligt glade for at Annette har valgt at takke ja til jobbet som direktør og daglig leder af væddeløbsbanen. Hendes energi, passion og store erfaring passer perfekt til Fyens Væddeløbsbane. Det giver os håb om og tro på, at vi kan løfte FVB helt op i øverste liga”, udtaler bestyrelsen.

Hestevæddeløb og banen i Odense er dog på ingen måde et nyt bekendstkab for Annette Lylover Jensen. Siden det første møde med sporten, med et besøg på Odense-banen i 2014, har hun fra sidelinjen passioneret fulgt og indirekte bidraget til den udvikling, der er sket siden.  

Annette Lylover Jensen er således et velkendt ansigt i hestevæddeløbssporten, hvor hun har været bestyrelsesformand for Fyens Væddeløbsforening og bestyrelsesmedlem i driftsselskabet Fyens Væddeløbsbane A/S, som hun nu bliver direktør for.

”Alle der kender Annette ved, at hun er ladet med en særlig energi, der er karakteristisk for ildsjæle”, uddyber bestyrelsen. ”Men ud over at være udstyret med et ekstra gear og et smittende væsen, så er hun også en yderst kompentent og garvet erhvervskvinde, der har nogle helt særlige forudsætninger for at lykkes med opgaven”.

Værktøjskassen er på plads

Den nye direktør forlader et job som administrationschef og medejer af Probus Ejendomme & Investering A/S i Odense, hvor hun har spillet en væsentlig rolle i virksomhedens succes gennem de sidste ni år.

Annette Lylover Jensen har store forhåbninger til det nye job som direktør for væddeløbsbanen. ”Jeg er vildt glad for at få muligheden for at videreudvikle virksomheden. Jeg ser store perspektiver i for alvor at træde ind i oplevelsesindustrien”, pointerer hun. ”FVB er ikke bare en facinerende hestevæddeløbsbane i Odense. Det er også en event virksomhed med nogle unikke rammer og ikke mindst et helt særligt socialt fællesskab. Vi skal ikke bare være noget for Odense, vi har potentialet til at være noget for hele Fyn”, slutter hun.

For yderligere kommentarer kontakt venligst 

Bestyrelsesformand Malene Raunholdt – 28 60 60 65

Kommende direktør Annette Lylover Jensen – 25 54 21 24

Fyens Væddeløbsbane blev åbnet i 1935 og kan til næste år fejre sit 90-års jubilæum. Banen er en moderne væddeløbsbane, der afvikler alle former for hestevæddeløb: Trav-, galop-, monté- og ponytravløb. Der er gennemsnitligt mellem 25-30 løbsdage hvert år og ca. 60.000 besøgende. 

Fyens Væddeløbsbane spiller sammen med 7 andre danske væddeløbsbaner en vigtig rolle i opretholdelsen af både en kulturhistorisk bredde- og elitesport, en forretning for hesteavlere, trænere, dyrlæger og beslagsmede, samt et efterspurt spilprodukt for spilleinteresserede sportsentusiaster.

 

Den nye adm. direktør for Fyens Væddeløbsbane Annette Lylover Jensen tiltræder 1. maj 2024.